2. Religioner og urbane rum i diversitetsmættede europæiske storbyer

Kilde 1

Religioner og urbane rum i diversitetsmættede europæiske storbyer

map

Torino, en by i det nordlige Italien, betragtes ofte som et innovativt laboratorium på grund af dens politiske og sociale tilgang til især indvandrere (i perioden siden 50erne og 60erne hvor migranter fra det sydlige Italien rykkede nordpå). Kvarteret San Salvario i Torino – et centralt, supermangfoldigt kvarter, som førhen havde lav social status, men i dag er ret mondænt – understreger udviklingen i hellige bygningers sociale og offentlige rolle i en multikulturel kontekst, som startede i midten af 1800-tallet. Billedet viser, hvordan kvarterets forskellige hellige bygninger ligger side om side med hinanden: en synagoge, en moské, et protestantisk valdersertempel, en evangelisk kirke og nogle katolske kirker. Dette system består af blokke relaterede til de forskellige trosretninger, hver især med en lokal dimension samt en vigtig rolle i byrummets hierarki og morfologi. I tillæg er der en moské, som er en velintegreret del af den muslimske befolkningsgruppes sociale strukturer, og som har en supra-lokal dimension, men som ikke spiller nogen rolle i det offentlige rum. Resultatet er en hel række hellige steder, der inden for det samme lokale område og gennem et historiseret sæt af arkitektoniske symboler er i stand til at indgå i en dialog i byrummet.

Kilde 2

”Ja zum Minarettverbot” (’Ja til minaretforbuddet’), valgplakat før folkeafstemningen i Schweiz i 2009

map

I hele den vestlige verden ligger moskéer og planer om bygning af moskéer til grund for passionerede debatter, især når det gælder lokale og kommunale omstændigheder. I mange byer har både modstandere og tilhængere af muslimske bygningsprojekter fået øjnene op for, at dette emne engagerer vælgere i langt højere grad end for eksempel kloakering og biblioteker gør.
Den 29. november, 2009, stemte et klart flertal af svejtsere (57,5%) ja til et absolut forbud mod konstruktionen af nye minareter i Schweiz. Denne beslutning har sidenhen mødt stor kritik i forbindelse med, at forskellige politikere, menneskerettighedsorganisationer og internationale organisationer (især FN og Europarådet) åbenlyst har kritiseret initiativet og modsat sig dets gennemførelse. Schweiz er det hidtil eneste land i Europa, der har forbudt minareter ved lov. Alligevel fremstår denne beslutning ikke helt så exceptionel, når man analyserer den i forhold til den måde, hvorpå europæiske lande i nyere tid har reageret over for deres fremmede, og især muslimske, befolkningsgrupper. Faktisk kunne man sagtens argumentere for, at den svejtsiske episode afslører nogle vigtige mangler, som i dag kendetegner mange lande i Europa og andre steder, med hensyn til deres måde at håndtere den etnisk-kulturelle forandring i deres befolkninger på.

Fotografi af Jenny Holzer, Zürich den 16. november 2009
Tilladelse i kraft af CC2.0
https://www.flickr.com/photos/rytc/4127391831/

Kilde 3a

House of One-projektet i Berlin: kirke, synagoge og moské i én bygning

map

Projektet House of One finder sted på Petriplatz i Berlin, Tyskland, i løbet af de kommende år. Dets mål er at skabe et sted, hvor folk, som bekender sig til de tre største monoteistiske religioner i verden, kan være fælles om gudsdyrkelse og fordybelse. Bygningen vil dog være åben for alle. Den vil huse en kirke, en synagoge og en moské under ét tag, men der vil også være et stort område i midten, hvor medlemmer af disse tre religioner samt andre kan mødes. Idéen opstod i 2009, da arkæologer udgravede resterne af Berlins første kirke, Petrikirche. Gregor Hohberg, en protestantisk præst, iværksatte projektet om et multikulturelt, multireligiøst hus på dette sted.

© KuehnMalvezzi
Pressemateriale fra:
http://house-of-one.org/en/news-media/downloads/5
(24/07/2015)

Kilde 3b

Multireligionskapellet i Gatwick Lufthavn, London

map

Hentet fra Gatwick Airport Chaplaincys hjemmeside:
http://gatwickairportchapel.org/t-welcome.htm
(24/07/2015)

Dette billede viser et multireligiøst bederum, som for nylig er blevet bygget i Gatwick lufthavn nær London. De første bederum, der blev bygget i lufthavne, havde ikke karakter af multireligiøse steder; de var somme tider indrettet med henblik på flere forskellige retninger, der dog alle sammen var grene af kristendommen. I takt med den større internationale mobilitet og voksende migration er nogle af disse rum blevet tilpasset og åbnet for tilhængere af alle religioner, og nye steder er blevet konstrueret i andre lufthavne. De hedder ofte Rooms of Silence eller Rooms for Silence and Prayer, som i lufthavnen i München.
Lufthavne og hospitaler er steder, hvor det ofte er relativt enkelt at konstruere multireligiøse kapeller. Der er tit økonomiske overvejelser, der går ud på at minimere omkostningerne i forbindelse med konstruktionen af den slags kapeller, men samtidig er der også en række moralske overvejelser i forhold til, at der er tale om steder, hvor mange forskellige menneskers veje krydser hinanden (rejsende eller patienter), hver med sin baggrund i forskellige lande, kulturer og religioner.