1.Kristendommens opståen

Indledning
Hvordan førte en beskeden åndelig bevægelse, der opstod blandt andre jødiske strømninger, til, at nogle grupper af mennesker påberåbte sig deres egen, specifikke religion – kristendommen – der gradvist blev mere forskellig fra jødedommen? Hvordan adskilte denne religiøse gruppe sig fra andre jøder og fra hedninge? Senere i modulet benyttes betegnelsen ”hedninge” om ikke-jøder og ikke-kristne. Den blev brugt af kristne fra og med 200-tallet som en nedsættende betegnelse for modstandere af det kristne budskab (se det engelske ”heathen”). .
Kilde 1a

Flavius Josefus: Jødisk Forhistorie 18.3.3. §63:

Flavius Josefus blev født ind i en præstefamilie i Jerusalem i 37 og døde omkring år 100 i Rom. Han ledede de jødiske styrker i Galilæa under den første jødisk-romerske krig, inden han overgav sig til den romerske general Vespasian i 67. Da han i 69 blev kejser, udpegede Vespasian Josefus som sin tjener, hvorpå Josefus påbegyndte sit litterære arbejde som historiker. Han skrev sine værker på græsk. Blandt andet forfattede han Peri tou Ioudaikou polemou (’Den Jødiske Krig’, skrevet 75-79) og Ioudaike archaiologia (’Jødisk Forhistorie’, skrevet i 93). Hans værker blev overleveret af den kristne tradition.

De ældste skrifter er blevet overleveret via de kristne klostres skrivestuer i henhold til en udvælgelsesproces, der også førte til forsømmelse eller ødelæggelse af skrifter, som blev betragtet som uvigtige eller blev fordømt af Kirken. Somme tider har skribenter grebet ind i teksterne ved at fjerne eller redigere upassende passager eller tilføje oplysninger eller kommentarer. Dette gælder for uddraget fra den jødiske historiker Josefus. En person, der ikke var en af Jesu disciple, kunne ikke have hævdet, at Jesus var Kristus / Messias, og spørgsmål om Jesu væsen dukker først op senere. Simon C. Mimouni betragter tekstpassagen som autentisk, men med kristne tilføjelser markeret med parenteser.

“About this time there lived Jesus, a wise man, [if indeed one ought to call him a man. For] he was one who performed surprising deeds and was a teacher of such people as accept the truth gladly. He won over many Jews and many of the Greeks. [He was the Messiah.] And when, upon the accusation of the principal men among us [= the Judean authorities], Pilate had condemned him to a cross, those who had first come to love him did not cease. [He appeared to them spending a third day restored to life, for the prophets of God had foretold these things and a thousand other marvels about him.] And the tribe of the Christians, so called after him, has still to this day not disappeared.”

Flavius Josephus, Antiquities of the Jews 18.3.3 §63, oversat af Louis H. Feldman, The Loeb Classical Library

Kilde 1b

Tacitus: Annaler 15,44:

Tacitus blev født ca. 58, formentlig ind i en familie af ridderstanden, og døde omkring 120. Der vides kun lidt om hans liv. Takket være Vespasian (regent 69-79) gik han omkring 75 ind i senatet og påbegyndte således den karriere, der gjorde ham til guvernør i provinsen Asien i 112-114. Han forfattede flere værker, såsom Dialogus de oratoribus (’Dialog om talekunst’), Historiae (’Historier’) og Annales (’Annaler’, i 110).

“But all human efforts, all the lavish gifts of the emperor, and the propitiations of the gods, did not banish the sinister belief that the conflagration was the result of an order. Consequently, to get rid of the report, Nero fastened the guilt and inflicted the most exquisite tortures on a class hated for their abominations, called Christians by the populace. Christus, from whom the name had its origin, suffered the extreme penalty during the reign of Tiberius at the hands of one of our procurators, Pontius Pilatus, and a most mischievous superstition, thus checked for the moment, again broke out not only in Judaea, the first source of the evil, but even in Rome […].”

Tacitus, The Annals 15,44, oversat af Alfred John Church og William Jackson Brodribb, 1876.

Kilde 2

Paulus: Brev til Galaterne 2, 7-16:

Paulus (ca. 5 – ca. 67) var hellenistisk jøde fra Tarsus (Lilleasien), hvis navn var Saul, inden han konverterede og blev en af Jesu disciple. Som gudfrygtig jøde deltog han i forfølgelsen af Jesu disciple, inden han fik sin åbenbaring og konverterede. Derpå foretog han adskillige rejser med det formål at udbrede Jesu lære, som han bragte til ikke-jøderne (de ”hedningekristne”). Hans breve (epistler) til de første kristne samfund er de tidligste kristne skrifter.

7 Tværtimod, da de så, at Gud har betroet mig evangeliet for de uomskårne, ligesom Peter for de omskårne 8– for han, der har givet Peter kraft til at være apostel blandt de omskårne, har også givet mig kraft til at være det blandt hedningerne 9– og da de forstod, hvilken nåde der var givet mig, gav Jakob og Kefas og Johannes, som anses for at være søjler, mig og Barnabas håndslag på den aftale, at vi skulle gå til hedningerne, og de til jøderne. 10 Kun skulle vi huske på deres fattige, hvad jeg netop har bestræbt mig for at gøre. 11 Men da Kefas kom til Antiokia, trådte jeg op imod ham ansigt til ansigt, for han havde dømt sig selv. 12 Før der kom nogle fra Jakob, spiste han nemlig sammen med hedningerne; men da de kom, trak han sig tilbage og skilte sig ud af frygt for de omskårne. 13 Og sammen med ham hyklede også de andre jøder, så selv Barnabas blev revet med af deres hykleri. 14 Men da jeg så, at de ikke gik lige fremad efter evangeliets sandhed, sagde jeg til Kefas i alles påhør: Når du, der er jøde, lever som hedning og ikke som jøde, hvordan kan du så tvinge hedningerne til at leve som jøder? 15 Vi er jøder af fødsel, ikke syndere af hedensk herkomst. 16 Men fordi vi ved, at et menneske ikke gøres retfærdigt af lovgerninger, men kun ved tro på Jesus Kristus, har også vi sat vores lid til Kristus Jesus for at gøres retfærdige af tro på Kristus og ikke af lovgerninger. For af lovgerninger vil intet menneske blive retfærdigt.

Paulus, Galaterbrevet 2, 7-16 http://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline

Kilde 3

Didaké – De Tolv Apostles Lære 7-9:

Didaké (et græsk ord for en ”lære”) er en tidlig kristen afhandling, hvis oprindelse generelt menes at kunne spores til det vestlige Syrien i det 1. århundrede. Det betyder, at den er ligeså gammel som de kanoniske evangelier, til hvilke den udgør en slags tillæg, der indeholder vejledende oplysninger om, hvordan ritualer skal udføres – i første omgang dåb og nadver. De seks kapitler, der går forud for uddraget, har et etisk fokus i kraft af, at de beskriver, hvordan man skal opføre sig, og stiller livets vej i modsætning til dødens vej. Med hensyn til praksisser tyder de på jødisk indflydelse, for eksempel hvidt vand og bøn tre gange dagligt. De omtalte ”hyklere” er ikke jøderne generelt, men hentyder til de afvigere fra fællesskabet, som forfatteren reagerede på. Teksten kaster ikke blot lys på rituelle praksisser og den måde, hvorpå de blev udført, men vidner også om, at der fandtes en forskelligartethed i samtiden, særligt med hensyn til rituelle aspekter.

“Concerning baptismVII, baptise thus: Having first rehearsed all these things, "baptise, in the Name of the Father and of the Son and of the Holy Spirit," in running water; but if thou hast no running water, baptise in other water, and if thou canst not in cold, then in warm. But if thou hast neither, pour water three times on the head "in the Name of the Father, Son and Holy Spirit." And before the baptism let the baptiser and him who is to be baptised fast, and any others who are able. And thou shalt bid him who is to be baptised to fast one or two days before. VIII- Let not your fasts be with the hypocrites, for they fast on Mondays and Thursdays, but do you fast on Wednesdays and Fridays. And do not pray as the hypocrites, but as the Lord commanded in his Gospel, pray thus: [text of the Lord’s Prayer]. Pray thus three times a day. IX- And concerning the Eucharist, hold Eucharist thus: First concerning the Cup [text of formula]. 3 And concerning the broken Bread [text of the formula]. But let none eat or drink of your Eucharist except those who have been baptised in the Lord's Name. For concerning this also did the Lord say, "Give not that which is holy to the dogs”."

Didache 7-9, oversat af Kirsopp Lake, The Loeb Classical Library