1.Maria / Mariam i islamisk tradition

Indledning
De monoteistiske kristne og muslimske traditioner tildeler Maria, Jesu Moder, en vigtig plads. I muslimsk tradition er pigenavnet Maria, i formerne Mariam, Miriam, Meryem og Mariamou, meget populært. Mariam er en exceptionel figur i Koranen: som den eneste navngivne kvinde i hele Koranen optræder hun 34 gange. Sura 19, benævnt efter Mariam, tilegner hende en fortælling. For muslimer er Mariam et Guds tegn (Aya), det vil sige et mirakel, en manifestation af Guds vilje og magt, idet Han har udvalgt hende til at føde profeten Isa / Jesus. Kristendommen og Islam mødes i figuren Maria / Mariam, Jesu Moder. Her bliver især fremhævet adskillige elementer, som er fælles for Koranens fortællinger og de kristne apokryfe evangelier (se Kristendom 2, side 2). Dyrkelsen af Maria er fælles for begge traditioner, og således er Marias Hus (Meryem Ana) nær Efesos i Tyrkiet, der blev ”opdaget” og ”autentificeret” af den katolske kirke i 1896, ligeledes et sted for muslimske bønner og votivgaver.
Kilde 1

Quran 19, 22-26

So she was pregnant with him, and she went to deliver in a far place. Then the birth pains came to her, by the trunk of a palm tree. She said: "I wish I had died before this, and became totally forgotten!" But then he called to her from beneath her: "Do not be sad, your Lord has made below you a stream. And shake the trunk of this palm tree, it will cause ripe dates to fall upon you. So eat and drink and be happy."

Koranen, oversat af Ellen Wulff, 2006, Forlaget Vandkunsten, København, s. 234.
http://en.wikisource.org/wiki/Quran...
(19/12/2014)

Sura 19, som kaldes Mariam, fortæller historien om Mariams modtagelse af budskabet fra ’et fuldkomment menneske’ om en mirakuløs fødsel. Hvem var dette perfekte menneske? Tolkninger af teksten har set ham som Gabriel, den fuldkomne budbringer, der bragte åbenbaringen til Muhammed. Englen valgte en menneskelig skikkelse for ikke at skræmme den unge pige, som stadig var jomfru. Mariam, der skammede sig og følte sig ydmyget over at vide, at hun var gravid, løb væk for at gemme sig for sin familie. Uddraget fortæller om Jesu mirakuløse fødsel nær et palmetræ. Muslimsk billedtradition inkluderer billeder af Islams vugge og den arabiske halvø med dens enorme ørkener, der gennemskæres på kryds og tværs af oaseområder. Det sparsomme vand i ørkenerne er livets kilde; det forfrisker og renser, mens palmetræet symboliserer vandring, næring og den rejsendes velbefindende. Dadelpalmetræet havde allerede en symbolsk dimension i antikkens store civilisationer, fra Rom til Persien. I Islam er det også træet over alle træer, billedet på løftet om genopstandelse, guddommelig nåde og Paradis. Dets dadler figurerer i mange ritualer, såsom når fasten brydes, når et nyfødt barn bliver budt velkommen til verden, når man gifter sig, og når man sørger.

Kilde 2

Mariam og Isa

Billedets æstetik karakteriseres ved et rum uden dybde. Blottet for skygge og perspektiv er scenen reduceret til nogle få symbolske elementer: den bjergrige ørken fyldt med lys. Livet er koncentreret i to polære områder med stærke farver: som kontrast til ørkenens hvidlige fremtoning domineres scenen af et frugtbærende palmetræ, og under træet er der en skinnende kilde med nogle få sten i kanten. Den sparsomme bevoksning fremstår som en ramme, der omgiver de to figurer. Mariams og barnets ansigter er blottet for træk, der kunne gøre dem genkendelige for tilskueren. Kunstneren fokuserer i stedet på at tydeliggøre den ærbare og beskyttende moders holdning, med ansigtet vendt mod Isa. Det nyfødte barn er påklædt. Hans venstre hånd, løftet mod himlen, ser ud til at foregribe hans profetiske mission og hentyde til, at han er det guddommelige ord. En tredje figur står i baggrunden, hvilket er helt i stil med persiske miniaturer, der ofte inkluderer en tilskuer, som ingen relation har til scenen.

Persisk illuminering
Wikimedia Commons. Må anvendes i overensstemmelse med GNU Free Documentation License: Public domain
Billede hentet fra:
https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Mariam_and_Isa
(19/12/2014)

Kilde 3

’Rumis diskurser’

It is pain that guides us in every enterprise. Until there is an ache within, a passion and a yearning for that thing arising within us, we will never strive to attain it […].It was not until the pains of birth manifested in Mary that she made for the tree. Those pangs drove her to the tree, and the tree that was withered became fruitful.We are like that story of Mary in the Quran. Every one of us has a Jesus within, but until the pangs manifest, our Jesus is not born. If the pangs never come, then our child rejoins its origin by the same secret path through which it came, leaving us empty.

Discourses of Rumi, trans. A. J. Arberry.

Jalal ad-Din Rumi er en persisk digter fra 1200-tallet. Han boede i Konya, Anatolien (nutidens Tyrkiet), under Seljuk-sultanatet, og er kendt for at have grundlagt en sufiorden. Han bog Fihi ma fihi (’Det er hvad det er’ eller ’I det hvad der er i det’) er en samling af hans foredrag indsamlet efter hans død. Den indeholder anekdoter, allegorier og råd om at foretage en åndelig rejse, som er tiltænkt hans elever og tilhængere. Det, der henvises til som ’i det’, er en dybere sammenhæng, det åndelige indhold. Rumi var uddannet inden for religionsvidenskab i den klassiske tradition. Fihi ma fihi indeholder mange henvisninger til haditherne og til Koranen. Uddraget inkluderer vers 19:23: ’Fødselsveerne drev hende hen til palmetræets stamme’. Kilde 1 kontekstualiserer det koranvers, Rumi henviser til. Efter at have oplevet eksilets smerte samt adskillelsen fra sin familie bliver den sultende Mariam reddet af palmetræet og dets dadler, der giver hende næring. Den guddommelige gave, som palmetræet er, er belønningen for at have udholdt den fysiske eller åndelige fødsels smerte. Fødslen er altid en smertefuld adskillelse, uden hvilken mennesket er ude af stand til at opnå viden og ægte lykke. Den mystiske rejse foretages i Mariams skæbnes billede, indvarslet eller initieret ved at underkaste sig den guddommelige vilje, rykket bort fra sin familie og i smerte.