3. Underet om menneskets skabelse i islamiske fortællinger

Indledning
I Koranen er menneskets skabelse ikke én sammenhængende fortælling, selv om skabelsesberetningen indtager en vigtig plads. Mennesket Adam som Guds skaberværk har været en kilde til blomstrende tolkninger, der har inspireret islamisk middelalderlig billedtradition, beriget mystisk spiritualitet og fremprovokeret teologiske og filosofiske kontroverser i løbet af Islams første fem århundreder. Forholdet mellem en almægtig og alvidende Gud og hans skaberværk, helliget gudsdyrkelsen og en søgen efter frelse, har været et nøgletema i islamisk tankegangs hastige udbredelse.
I deres tolkninger af Koranens fortællinger har muslimske lærde, heriblandt kommentatorer af Koranen og haditherne samt historikere, brugt anekdoter og legender – ofte fra bibelske eller apokryfe skrifter – til at finde argumenter og eksempler, der kunne bekræfte Koranens lære. Digtere og mystikere har i disse fundet en nærmest uudtømmelig kilde til inspiration.
Kilde 1

Al-Tabari, Ta’rikh al-rusul wa-l-muluk (’Profeternes og kongernes historie’)

When God wanted to create Adam, he ordered Gabriel to remove from the face of the earth a handful of different clays: black, white, red, yellow, blue and other different kinds of clay. Gabriel came in the midst of the earth where now stands the temple of the Ka'ba. He wanted to bend down and pick up some clay on the earth. The earth began to speak and said: O Gabriel, what do you want to do? Gabriel replied: I want to take from the face of the earth some clay, some silt and some stone, because God will make a vicar out of you. The earth told him while swearing on God: you shall not take from the land either clay or dust or stone. What would happen if God forms creatures out of me, and if these creatures then do evil on the earth and shed blood unfairly? Gabriel left.
[God sent Michael, and then 'Izrā'īl, the angel of death.]
Izrā'īl came, and although the earth gave him the same oath, he did not leave.
[He took 40 cubits of all kinds of clay, and God formed Adam from this soil.]
Adam stood still in his place for forty years, lying down from the East to the West. The clay dried, and the creature had a hollow sound.
The soul came in from his throat to his chest and his belly (...). When the soul came to the head of Adam and when he sneezed, Adam said: Praise to God! When the soul spread to his whole body, Adam became a perfect man.

Al-Tabari, History of the Prophets and Kings. Oversat af Marie Lebert.

Islamiske kilder lægger stor vægt på mytologiske temaer, især i al-Tabaris (død 923) skrifter; han forfattede den monumentale Ta’rikh al-rusul wa-l-muluk (’Profeternes og kongernes historie’) samt ledsagetekster til Koranen. En engels deltagelse i eftersøgningen af materialer til menneskets skabelse er et højt udviklet motiv i islamisk tradition. Ifølge en lærd fra 1000-tallet bad Gud englen Azrael (navnet har mange former, heriblandt Izrail, Azriel, Azrin og Ezraeil) om at blande salt og sved med ler, så blandingen begyndte at gære. Ud af denne fordærvede blanding skabte Gud et væsen uden sjæl, der skræmte englene. Ingen var interesseret i ham, og han befandt sig på kanten af glemsel, ’ingen tænkte på ham’ (al-Tabari). Foragtet og betragtet som en genstand på lige fod med almindelige lerkrukker forblev han ubevægelig og livløs i 40 dage eller 40 år.

Kilde 2

Koranen 7:10-15: Menneskets skabelse og Iblis’ oprør

Koranen 7:10-15: Menneskets skabelse og Iblis’ oprør
10 – Vi gav jer magt på jorden, og Vi gav jer noget at leve af på den. Kun sjældent er I taknemmelige!
11 – Vi skabte jer og gav jer form. Så sagde vi til englene: ”Kast jer ned for Adam!” Da kastede de sig ned, bortset fra Iblis. Han var ikke blandt dem, der kastede sig ned.
12 – Gud sagde: ”Hvad hindrer dig i at kaste dig ned, når Jeg befaler dig det?” Han sagde: ”Jeg er bedre end ham. Du skabte mig af ild, men ham skabte Du af ler.”
13 – Gud sagde: ”Stig ned herfra! Det tilkommer ikke dig at være hovmodig her. Gå ud! Du skal være en af de underdanige.”
14 – Han sagde: ”Giv mig henstand til den dag, da de bliver genopvakt!”
15 – Gud sagde: ”Du skal da være en af dem, der får henstand.”

Koranen, oversat af Ellen Wulff, 2006, Forlaget Vandkunsten, København, s. 117-118.
http://en.wikisource.org/wiki/Quran_%28Progressive_Muslims_Organization%29 (19/12/2014)

Koranens fortælling om Adams skabelse er spredt over adskillige andre fortællinger, hvoraf små bidder eller korte henvisninger i suraerne omhandler den. Gud skabte formentlig Adam på kunstnerisk facon, ligesom keramikeren med sin klump ler. Adams perfekte form illustrerer menneskets fortrinsrettighed skænket af den, der blæste hans sjæl (ruh) ind i ham (38:71-72). Adam får også sin værdighed fra viden: Gud lærte ham navnene på alle væsener (2:31-32). Blandt de engle, der blev urolige over nyheden om skabelsen af et nyt væsen, var det kun Iblis, som nægtede at bøje sig for Adam (2:34). Gud beordrede Iblis til at underkaste sig Adam, men han nægtede, idet han påberåbte sig overlegenhed med hensyn til sin oprindelse – Iblis var skabt af ild, hvorimod Adam var skabet af ler (andre engle var i modsætning til Iblis skabt af lys). Som straf for hans arrogance fordrev Gud Iblis. Iblis’ tilhængere var djævelske væsener (shayatin) og han selv hedder også Shaytan (Satan).

Kilde 3

Adam æres af englene (Majalis al-Ashsaq)

Illuminering fra Husayn Gazurgahi: Majalis al-Ashsaq (’De tilbedendes forsamling’). Chiraz, Iran, ca. 1575.
Håndskriftbilag: persan 776 f. 11v. Bibliothèque nationale de France
http://expositions.bnf.fr/parole/grand/sup-pers_776_011v.htm
© BNF

Denne miniature er fyldt med ikonografiske detaljer. Opmærksomheden drages først mod Adams krop, udstrakt på jorden og uden kraft til at bevæge sig, med benene spredt. Hans hænder skjuler, at han er nøgen. Rundt om ham som i en krone bøjer otte engle sig ned. Bemærkelsesværdig er ligeledes deres klædningers stærke farver (blå og røde) og deres udbredte vingers elegance. Adams hvide krop skaber kontrast til Iblis’ mørke, vingeløse skikkelse, der betragter optrinnet fra siden. Scenen er på sofistikeret vis udsmykket med et tæppe af blomster og omgivet af bjerge og træer.