6. Islams haver: et billede på Paradis og en livsform

Indledning
Ved i suraerne at fremstille billedet af en jordisk have, hvor luksus og skønhed, glæde og velbehag hersker i samklang, udtrykker Koranen sin eskatologiske vision om belønning til de troende, der adlyder Guds lov. Gud vil give dem udødelighed og byde dem velkommen i et vidunderligt paradis ved navn Jannah eller Firdaws; navnet er lånt fra det oldpersiske pairi-daeza, der oprindeligt henviste til et ’lukket område’. Haven er et gennemgående tema i Islams kunstneriske og kulturelle mangfoldighed. Alt efter den kulturelle kontekst og periode har haven som symbol dannet grundlag for talrige kosmologiske og metafysiske tolkninger og er blevet udlagt på forskellige måder: som en prestigiøs have for prinser, som en lyksalighedens have eller som en have for gravsteder o.a. Koranens have har i tillæg været inspirationskilde for mystisk litteratur, hvor havens fuldkommenhed og fred påminder om guddommelig skønhed og eneståenhed.
Kilde 1

Koranen 56:1-33

1 – Når Det Uafvendelige sker,
2 – og ingen kan benægte, at det sker.
3 – Det vil nedbøje og ophøje. […]
7 – og I bliver opdelt i tre efter art:
8 – Dem til højre; hvad betyder det at være til højre?
9 – og dem til venstre; hvad betyder det at være til venstre?
10 – Men de, der gik forud! De, der gik forud,
11 – de bliver bragt Ham nær;
12 – i lyksalighedens haver; […]
27 – Dem til højre; hvad betyder det at være til højre?
28 – Under lotustræer uden torne
29 – og bananpalmer med frugter i lag,
30 – i vidstrakte skygger,
31 – med vand, der vælder frem,
32 – og mængder af frugt,
33 – som ikke får ende og ikke formenes dem, […]

Koranen, oversat af Ellen Wulff, 2006, Forlaget Vandkunsten, København, s. 428-429.

Sura 56 har været genstand for mange forskellige tolkninger, især med hensyn til de tre klasser af mennesker, når ’Timen’ kommer. Helvedes prøvelser vil tilkomme ’dem til venstre’, de fordømte (Koranen 56:42-44). Venstre repræsenterer et forbandet sted, hvor de fordømte vil blive placeret nær Guds trone, når Dommens Dag kommer. Kun ’dem til højre’ og de, som i kraft af deres eksemplariske levned er ’Gud nær’, vil nyde lykke og evighed i salighedens have. Hvem er det, der er ’Gud nær’ og således udmærkes med særstatus? Ifølge forskellige tolkninger udgøres denne gruppe af gamle profeter, de hellige ”Guds venner” og de bedste muslimer. Billedet af den herlige belønning er en velbehagets eller salighedens have med en overflod af vand og frugt. Haven vil tilbyde alle former for lykke, og menneskene til højre vil endda være i stand til at nyde frugten fra ziziphus lotus-busken uden at skulle røre ved dens klolignende torne.

Kilde 2

Troskabens Have

Wikimedia Commons. Må anvendes i overensstemmelse med the GNU Free Documentation License:
Public domain Billede hentet fra:
http://commons.wikimedia.org/wiki.._the_Garden_of_Fidelity-right-large.jpg (19/12/2014)

Babur var efterkommer af Timur Lenk (navnet findes også i den latiniserede form Tamerlan) og blev padishah (’øverste hersker’) i Kabul i 1504. I Babur-nama (’Baburs Bog’ eller ’Baburs Breve’) nedfældede han sin selvbiografi på tjagatai, et nu uddødt sprog fra Centralasien. Han beskriver med stor lidenskab den have, han skabte i Kabul, inklusive den smukke, terrasseanlagte blomsterhave Bagh-e babur (’Baburs Have’) i den sydvestlige del af byen. Efter 1526 forskønnede ”landskabs-sultanen” sin indiske erobring ved at anlægge haver. Den såkaldte charbagh (også chahar bagh; ’fire haver’) blevet forbillede for mogulske haver, der kendetegnes ved komplet symmetri, geometrisk anlagte blomsterbede, et centralt fokuspunkt og en stor mangfoldighed af planter. Baburs grav, der i henhold til hans eget ønske blev bygget i hans have i Kabul, blev holdt i stor ærefrygt af hans efterkommere i mogul-dynastiet. De fire områder med planter er adskilt af kanaler arrangeret i et stort kryds. Krydset, der omkranses af en cirkel eller en firkant, symboliserer Paradisets fire floder, de fire verdenshjørner, de fire årstider og de fire elementer i oldpersisk tradition. Cirklen er et billede på himlen, mens firkanten er universet. Midten repræsenterer oprindelsen til universets skabelse, men denne kosmologiske dimension lader ikke til at være blevet antaget i Islam før 1000-tallet.

Kilde 3

Vestlige renæssancehaver og islamiske haver:

Babur Gardens are closer to Italian Renaissance gardens than the enclosed gardens described as the archetypal Islamic garden. Water does not whisper in the gardens of Babur: as in the Italian gardens, it runs off from terrace to terrace. The prince himself, with his scientific curiosity, his love of the arts, is not unlike his contemporaries of the Italian Renaissance. As a matter of fact, our gardens have a common ancestry. The model of a geometric garden from the Achaemenid Persia is still present at the end of the Middle Ages in the East and the West. Its quadripartite form is that of the cloister. The geometric garden, meanwhile reinterpreted by Rome and Sassanid Persia, Byzantium and the Arab conquests, gave birth to the Islamic gardens of Sicily and Andalusia, which are an inspiration for the Western Renaissance.

Michèle Constans, “Un jardin après la guerre”, Champs culturels 17, s. 19 (uden dato).

Babur Gardens are closer to Italian Renaissance gardens than the enclosed gardens described as the archetypal Islamic garden. Water does not whisper in the gardens of Babur: as in the Italian gardens, it runs off from terrace to terrace. The prince himself, with his scientific curiosity, his love of the arts, is not unlike his contemporaries of the Italian Renaissance. As a matter of fact, our gardens have a common ancestry. The model of a geometric garden from the Achaemenid Persia is still present at the end of the Middle Ages in the East and the West. Its quadripartite form is that of the cloister. The geometric garden, meanwhile reinterpreted by Rome and Sassanid Persia, Byzantium and the Arab conquests, gave birth to the Islamic gardens of Sicily and Andalusia, which are an inspiration for the Western Renaissance.