3. Jødedom i middelalderen og i moderne tider

Indledning

Da konverteringer til kristendommen fandt sted under Kejser Konstantins regering, fandtes der jødiske samfund spredt ud over hele middelhavsområdet og andre steder, for eksempel i de lande, der nogle få århundreder senere udgjorde Frankerriget. I middelalderen fandtes der jøder inden for de to store religioner kristendommen og Islams religiøse og kulturelle interesseområder. Denne udvidede tilstedeværelse medførte, at der opstod flere jødiske kulturcentre, såsom mizrahisk, sefardisk og ashkenazisk jødedom samt mindre samfund med særlige religiøse skikke, som stadig findes i dag.

Kilde 1a

Maimonides Moreh Nevukhim (’Vejledning for rådvilde’), III:27

Maimonides Moreh Nevukhim III:27 (’Vejledning for rådvilde’; The Guide for the Perplexed’)
The general object of the Law is twofold: the well-being of the soul, and the well-being of the body. The well-being of the soul is promoted by correct opinions communicated to the people according to their capacity. Some of these opinions are therefore imparted in a plain form, others allegorically: because certain opinions are in their plain form too strong for the capacity of the common people. The well-being of the body is established by a proper management of the relations in which we live one to another. This we can attain in two ways: first by removing all violence from our midst: that is to say, that we do not do every one as he pleases, desires, and is able to do; but every one of us does that which contributes towards the common welfare. Secondly, by teaching every one of us such good morals as must produce a good social state. Of these two objects, the one, the well-being of the soul, or the communication of correct opinions, comes undoubtedly first in rank, but the other, the well-being of the body, the government of the state, and the establishment of the best possible relations among men, is anterior in nature and time. The latter object is required first; it is also treated [in the Law] most carefully and most minutely, because the well-being of the soul can only be obtained after that of the body has been secured. For it has already been found that man has a double perfection: the first perfection is that of the body, and the second perfection is that of the soul. The first consists in the most healthy condition of his material relations, and this is only possible when man has all his wants supplied, as they arise; if he has his food, and other things needful for his body, e.g., shelter, bath, and the like. But one man alone cannot procure all this; it is impossible for a single man to obtain this comfort; it is only possible in society, since man, as is well known, is by nature social.
The second perfection of man consists in his becoming an actually intelligent being; i.e., he knows about the things in existence all that a person perfectly developed is capable of knowing. This second perfection certainly does not include any action or good conduct, but only knowledge, which is arrived at by speculation, or established by research.
It is clear that the second and superior kind of perfection can only be attained when the first perfection has been acquired; for a person that is suffering from great hunger, thirst, heat, or cold, cannot grasp an idea even if communicated by others, much less can he arrive at it by his own reasoning. But when a person is in possession of the first perfection, then he may possibly acquire the second perfection, which is undoubtedly of a superior kind, and is alone the source of eternal life. The true Law, which as we said is one, and beside which there is no other Law, viz., the Law of our teacher Moses, has for its purpose to give us the twofold perfection.

Mosheh Ben Maimon (Maimonedes), Maimonedes, The Guide for the Perplexed III, 27.
Oversat af M. Friedländer.
http://en.wikisource.org/wiki/The_Guide_for_the_Perplexed_%281904%29 (09/02/2015)

Denne tekst er et uddrag af Moreh Nevukhim (’Vejledning for rådvilde’), det vigtigste værk af Moses Maimonides (1135-1204). Han var en meget indflydelsesrig andalusisk læge, filosof og jurist i sin samtid, men også gennem flere århundreder efterfølgende, i den jødiske såvel som den ikke-jødiske verden. Hans vigtigste værk, forfattet på arabisk, forbandt værdier, læresætninger og ledsagetekster knyttet til jødisk lovgivning med aristotelisk logik og tilføjede på den måde et filosofisk og rationelt perspektiv til de hellige skrifter. Med udgangspunkt i Aristoteles’ logik og hans anskuelse af guddommelig åbenbaring som den højeste form for sandhed forsøgte Maimonides at kaste lys over sidstnævnte via allegoriske tolkninger. Ifølge Maimonides kan Gud kun fornemmes gennem Hans skaberværk.
Dette uddrag stammer fra tredje og sidste bind af Moreh Nevukhim og priser den jødiske lov, Moseloven, som giver mennesker mulighed for at opnå fuldkommenhed i sjæl og legeme. Teksten er et godt billede på Maimonedes’ metode og hensigt med at belyse de bibelske tekster gennem filosofien.

Kilde 1b

Håndskrift af Moreh Nevukhim (’Vejledning for rådvilde’)

Dette billede forestiller en del af håndskriftet af Moreh Nevukhim, Maimonedes’ vigtigste værk, som stammer fra 1190. Den tekst, der er inkluderet her, stammer fra tiden mellem 1200 og 1400 og er skrevet på hebraisk. Den er en del af nationalbiblioteket i Israels samlinger.

Håndskrift af Moreh Nevukhim (’Vejledning for rådvilde’) af Maimonedes, dateret til mellem 1200 og 1400, National Library of Israel.
Wikimedia Commons. Må anvendes i overensstemmelse med
GNU Free Documentation License:. Public domain Billede hentet fra:
http://commons.wikimedia.org/wiki/File:The_Guide_to_the_Perplexed_WDL3963.pdf (09/02/2015)

Kilde 2a

Fransk frimærke med portræt af Rashi

Dette er et fransk frimærke fra 2000-tallet og fremstiller Rashi, en mønsterværdig person i og uden for den jødiske verden, fra middelalderens Frankrig. Rashi (1040-1105) var rabbiner, skriftfortolker og jurist, men også digter og vindyrker; han boede i Troyes. Han skrev også et stort antal ledsagetekster til bibelske og talmudiske tekster. Han var en stor jødisk person, men også en vigtig fortolker, idet hans virke og tanker fik stor indflydelse på kristen eksegese i slutningen af middelalderen.
Den indflydelse, han fik på jødisk og desuden på vestlig tankegang, var af en sådan størrelse, at der har været temmelig stor og også kontinuerlig interesse for hans værk gennem århundrederne, hvilket illustreres med dette frimærke, som understreger hans betydning for samt bidrag ikke alene til byen Troyes, men også til fransk og europæisk kultur.

Kilde 2b

Den gamle-nye synagoge i Prag set udefra

Dette er et fotografi af facaden på den gamle-nye synagoge i Prag. Den ligger i byens jødiske kvarter og er den ældste fungerende synagoge i Europa. Den blev bygget i 1200-tallet og er et af den tjekkiske hovedstads vigtigste eksempler på gotisk arkitektur. På grund af samtidens lovgivning måtte arkitekterne, der stod for bygningens opførelse, sørge for, at synagogen ikke ragede højere op end byens kirker. Den blev først omtalt som den nye synagoge, men fra og med 1500-tallet, hvor der blev bygget andre synagoger, blev den kaldt den gamle-nye synagoge. Synagogens ydre er meget diskret. Indvendigt findes der blandt andet en stor sal til afholdelse af gudstjenester, delt i to skibe, som adskilles med en række søjler, og ved siden af findes kvindernes område. Indvendigt er kirken meget rigt udsmykket. Den er det vigtigste helligsted for jøderne i Prag.

Wikimedia Commons. Må anvendes i overensstemmelse med GNU Free Documentation License. Licensed under the Creative Commons Attribution – Share alike 3.0 :
Billede hentet fra: http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Old-New_Synagogue,_Prague_-_8283.jpg
(09/02/2015)

Kilde 3a

Santa Maria la Blanca synagogen, Toledo, mindeplade

Dette er en mindeplade fra Sanat Maria la Blanca synagogen i Toledo, Spaninen. Indskriften på pladen fortæller, at bygningen oprindeligt var en synagoge, bygget i 1100-tallet, men at den blev lavet om til en kirke efter 1300-tallets pogromer i Spanien. I dag er bygningen et museum og tilhører den katolske kirke.

Wikimedia Commons. Må anvendes i overensstemmelse med GNU Free Documentation License. Licensed under the Creative Commons Attribution – Commons Attribution 2.0:
Billede hentet fra: http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Santa_Maria_la_Blanca.jpg
(09/02/2015)

Kilde 3b

Santa Maria la Blanca, Toledo, indvendig

Dette billede er taget inde i Santa Maria la Blanca synagogen i Toledo. Den blev opført i 1180, mens byen var under kristent styre, og var oprindeligt en synagoge bygget i mudéjarstil. Den var den vigtigste helligdom for jøderne i Toledo indtil midten af 1300-tallet og blev omdannet til kirke i 1405 efter pogromerne, som havde stor indvirkning på byen. Den blev til Santa Maria la Blanca kirken og er i dag museum.
Bygningens indre består af hvide vægge med dekorative geometriske motiver på friserne og plantemotiver på kapitælerne.

Wikimedia Commons. Må anvendes i overensstemmelse med GNU Free Documentation License. Public domain
Billede hentet fra: http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Sinagoga_de_Santa_Mar%C3%ADa_la_Blanca.jpg
(09/02/2015)