2. Templet og synagogerne

Indledning

Nu om stunder indtager synagogen en central plads i jødisk religiøsitet. Førhen har det ikke altid forholdt sig sådan.


Kilde 1

En model af tabernaklet i Timna i Negevørkenen, Israel, bygget efter de bibelske anvisninger.

Jødedommens første relikvie er en transportabel helligdom, mishkan (’hvor Gud er’), konstrueret efter jødernes udvandring fra Egypten og også kendt som ”tabernaklet”. Dets beskrivelse i Anden Mosebog indeholder tilstrækkeligt med forklaringer til, at andre tabernaklet kunne bygges senere.

Wikimedia Commons Må anvendes i overensstemmelse med
GNU Free Documentation License:
Tilladelse i kraft af Creative Commons Attribution-Share Alike 3.0 License
Billede hentet fra:
http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Stiftshuette_Modell_Timnapark.jpg
(27/02/2015)

Kilde 2a

En model af Jerusalems tempel på Herodes 1. den Stores tid, Israel Museum, Jerusalem.

Efter jøderne vendte tilbage til Judæa blev et andet tempel bygget i Jerusalem i det sjette århundrede f.v.t. Femhundrede år senere, i det første århundrede f.v.t., påbegyndte Herodes 1. den Store en storstilet udvidelse og forskønnelse af det. Til venstre ses de første trin af trappen, der fører fra byen op til templet, og til højre ses de fire tårne af Antonia, en fæstning, som Herodes byggede.

Wikimedia Commons Må anvendes i overensstemmelse med
GNU Free Documentation License:
Tilladelse i kraft af Creative Commons Attribution-Share Alike 3.0 License
Billede hentet fra:
http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Second_Temple_view.jpg
(27/02/2015)

Kilde 2b

Tempelbjerget i dag – pladsen foran moskéerne i dag, set fra Olivenbjerget.

Vi ved ikke meget om Tempelbjergets (Har Ha-Bayit) historie fra tiden omkring Bar Kokhba-oprøret til det muslimske kalifats erobring af Jerusalem i 638. Muslimerne betragtede Tempelbjerget som den ”fjerneste moské” (al-Masjid al-Aqsa), der nævnes i Muhammeds Natlige Rejse (se Islam II, sektion 7). I 691 fik Kalif Abd al-Malik bygget en ottekantet bygning, der omgav den klippe, hvorfra Muhammeds Himmelfærd menes at være begyndt, og kaldte den Klippehelligdommen (Qubbat as-Sakhrah). I 715 udnyttede Kalif al-Walid omkringliggende bygninger til at bygge en moské kaldet al-Masjid al-Aqsa.

Wikimedia Commons Må anvendes i overensstemmelse med
GNU Free Documentation License:
Tilladelse i kraft af Creative Commons Attribution-Share Alike 3.0 License
Billede hentet fra:
http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Jerusalem_Dome_of_the_rock_BW_14.jpg
(27/02/2015)

Kilde 3a

Synagogen i Vilnius, Litauen.

Koralsynagogen i Vilnius, Litauen, blev bygget i 1903. Den har navn efter de koraler, som synges under ritualerne. Efter at være blevet brugt som lager for medicinalvarer under den tyske besættelse og som metalfabrik i sovjettiden blev den givet tilbage til det jødiske samfund i 1990. Denne synagoge er den eneste tilbageværende af de af de hundreder af synagoger, der fandtes før holocausten.

Wikimedia Commons Må anvendes i overensstemmelse med
GNU Free Documentation License:
Licensed under the Creative Commons Attribution 2.0 Generic License:
Billede hentet fra:
http://commons.wikimedia.org/wiki/File:%27Choral_Synagogue%27_Vilnius_-_Flickr_-_FaceMePLS.jpg
(27/02/2015)

Kilde 3b

Synagogen i Essaouira, Marokko.

Essaouirasynagogen er en af de seneste i byen Essaouira, Marokko, og vidner om både det marokkanske jødiske samfunds betydning og om bygningens tilpasning til lokale forhold.

Wikimedia Commons Må anvendes i overensstemmelse med
GNU Free Documentation License:
Licensed under the Creative Commons Attribution 2.0 Generic License:
Billede hentet fra:
http://commons.wikimedia.org/wiki/...synagogues_in_Essaouira.jpg
(27/02/2015)

Kilde 4

En ung amerikansk jøde på dagen for hans bar mitzvah.

For den 13-årige dreng – og i liberale og ”konservative” jødiske samfund den 12-årige pige – er det at læse højt af Toraen og af en drasha (’kommentar’) i synagogen et tegn på at træde ind i de voksnes verden. De bliver bar mitzvah (’søn eller datter af forpligtelsen’), det vil sige religiøst set ansvarlige for deres handlinger.

Wikimedia Commons Må anvendes i overensstemmelse med
GNU Free Documentation License:
Licensed under the Creative Commons Attribution 2.0 Generic License:
Billede hentet fra:
http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Michael%27s_Bar_Mitzvah_2.jpg
(27/02/2015)