5.De vigtigste tendenser inden for jødedommens mangfoldighed

Indledning

Jødedommen er meget uensartet, men har ikke de markante interne opdelinger, som findes i både kristendommen og Islam. Denne mangfoldighed har ikke altid fulgt de samme mønstre gennem tiderne.




Kilde 1

Dødehavsrullerne: håndskrift med Salmernes Bog

Dødehavsrullerne – også kendt som Qumranskrifterne – udgøres af 870 håndskrifter fundet ved Qumranruinerne mellem 1947 og 1956. De er skrevet mellem 300 f.v.t. og 100 e.v.t. og er blandt de ældste håndskrifter med tekster fra den bibelske kanon. De inkluderer også tekster skrevet i det andet tempels samtid, men som ikke blev medtaget i denne kanon, foruden tekster specifikke for samfundet ved Qumran. Essæernes tilstedeværelse i denne region har dannet grundlaget for en hypotese om, at de har forfattet dødehavsrullernes tekster, men denne teori er ikke formelt blevet bekræftet.

Wikimedia Commons Må anvendes i overensstemmelse med
GNU Free Documentation License:
In the public domain. Billede hentet fra:
http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Psalms_Scroll.jpg
(27/02/2015)

Kilde 2a

Et jødisk par fra Bursa, Tyrkiet, i 1873.

Nogle sefardiske jøder forlod den iberiske halvø til fordel for det osmanniske kejserrige. De fleste af dem slog sig ned i den europæiske del af det (Konstantinopel, Thessaloniki, Sarajevo), men andre valgte Anatolien, især byen Bursa, som ligger i provinsen Bursa.

Wikimedia Commons Må anvendes i overensstemmelse med
GNU Free Documentation License:
In the public domain. Billede hentet fra:
http://commons.wikimedia.org/...Les_costumes_populaires_de_la_Turquie_en_1873.jpg
(27/02/2015)

Kilde 2b

Yemenitiske jøder i Sa’dah, Yemen, i 1986.

Blandt de orientalske jøder har jøderne i Yemen (de kaldes også temanim) en særlig status. Fordi de var meget isoleret fra andre jødiske samfund udviklede de bestemte traditioner, såsom at læse Toraen på hebraisk og i aramæisk oversættelse.

Wikimedia Commons Må anvendes i overensstemmelse med
GNU Free Documentation License
Licensed under the Creative Commons Attribution-Share Alike 3.0 License:
Billede hentet fra:
http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Yemenite_Jews,_Sa%27dah.jpg
(27/02/2015)

Kilde 3

Jødiske børn med deres lærer i Samarkand, Usbekistan, i begyndelsen af det 20. århundrede.

Bukharanjøderne, et jødisk samfund i Centralasien, har rødder, som kun er dunkelt belyste. Nogle sporer deres afstamning tilbage til ”de ti stammer” (også kaldet ”Israels fortabte stammer”), som blev ført i eksil i forbindelse med erobringen af kongedømmet Israel, mens andre mener at nedstamme fra de jøder, som ikke vendte tilbage til Judæa efter eksilet i Babylon.

Wikimedia Commons Må anvendes i overensstemmelse med
GNU Free Documentation License
In the public domain
Billede hentet fra:
http://commons.wikimedia.org/Jewish_Children_with_their_Teacher_in_Samarkand.jpg
(27/02/2015)

Kilde 4

Jøder fra Kaifeng, Kina, læser i Toraen fra Moses’ stol sammen med to sufflører.

Beviserne for tilstedeværelsen af et jødisk samfund omkring byen Kaifeng i provinsen Henan i Kina går tilbage til 900-tallet. I løbet af de mange århundreder har befolkningen blandet sig så meget med den lokale befolkning, at jøderne i Kaifeng kun har få fysiske træk, der adskiller dem fra ikke-jøderne.

Wikimedia Commons Må anvendes i overensstemmelse med GNU Free Documentation License . In the public domain
Billede hentet fra:
http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Kaifeng_Ark.jpg
(27/02/2015)