6. Jerusalems centrale rolle

Indledning
”Hvis jeg glemmer dig, Jerusalem,
så gid min højre hånd må lammes;
gid min tunge må klæbe til ganen,
hvis jeg ikke husker på dig,
hvis jeg ikke sætter Jerusalem
over min højeste glæde.”
(Salmernes Bog 137:5-6)

Siden den bibelske tidsperiode har Jerusalem været centrum for jødisk liv og spiritualitet. Den ligger i Judæabjergene, og to bestemte bakketoppe symboliserer byen: Moriabjerget og Zion.

Kilde 1

En repræsentation af byen Jerusalem i bibelsk tid, udført af Hartmann Schedel, Nürnberg, Tyskland, 1493.

Jerusalems betydning gør byen til et symbolsk sted. Den måde, hvorpå byen bliver repræsenteret, har mere at gøre med en form for hellig geografi end med topografisk nøjagtighed, særligt igennem middelalderen og ind i moderne tid.

Wikimedia Commons Må anvendes i overensstemmelse med
GNU Free Documentation License:
In the public domain. Billede hentet fra:
http://commons.wikimedia.org/Hartmann-schedel-hierosolima.jpg
(27/02/2015)

Kilde 2

En forsamling af jøder ved HaKotel HaMa’aravi (Vestmuren) i anledning af shavuot.

Festligholdelsen af shavuot inkluderer traditionelt en hel nat, hvor Toraen studeres. I Jerusalem slutter denne nat fuld af læsning ved Vestmuren. I 1967 indtog den israelske hær Østjerusalem og den gamle bydel en uge før shavuot. For første gang siden 1949 var der ikke fri adgang til Vestmuren på selve dagen for shavuot.

Wikimedia Commons Må anvendes i overensstemmelse med GNU Free Documentation License.
Licensed under the Creative Commons Attribution-Share Alike 3.0 License
Billede hentet fra:
http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Western_Wall,_Jerusalem,_Shavuot.jpg
(27/02/2015)