4. Globalisering, fundamentalisme og maksimalisme

Kilde 1

Globalisering

Globalisering handler om, at verden bliver større (fordi vi hører om begivenheder, der finder sted meget langt væk) samtidig med, at den også bliver mindre (fordi vi bliver påvirket af, hvad der sker langt væk, hvor vi førhen kun blev påvirket af nære begivenheder).

Globalisering betyder et fornyet fokus på værdier og religion på grund af en meget stor stigning i kulturel udveksling på verdensplan. Som følge heraf bliver religiøse folk rundt omkring i verden nødt til at forholde sig til, at de nu kan se, at deres religion kun er én blandt mange. Peter Beyer (f. 1949) mener, at i lyset af globaliseringen har religioner reelt set kun to muligheder: at isolere sig eller at tage aktivt del i den nye verdensorden. Nogle religioner understreger deres tilknytning til det lokale eller nationale og forholder sig stærkt kritisk over for alt, der ikke er lokalt eller nationalt funderet. Andre ser den globale verden som en mulighed og forsøger at række ud i verden. Begge tilgange har det til fælles, at de er reaktioner på globaliseringen. Uanset om de kan lide det eller ej, er de nødt til at reagere.

Eksempler på religioner og religiøse grupper, der afviser det globale, er det, man kan kalde ’maksimalistiske’ religiøse grupper og bevægelser. Mange maksimalistiske bevægelser arbejder aktivt for at forandre samfundet gennem politisk handling. De finder det umuligt at gå på kompromis med hensyn til deres religion. Derfor forsøger de at gøre selve religionen til det styrende, politiske samfundssystem. Hvor sekularisme forsøger at fjerne religion fra den politiske scene, forsøger maksimalister at gøre præcis det modsatte. Maksimalisme kan derfor ses som en reaktion mod sekularisering såvel som globalisering.

Maksimalisme findes inden for mange religioner, eksempelvis kristendom, Islam, jødedom og hinduisme. Fælles for maksimalister er, at de ikke betragter politik og religion som adskilte felter, samt at de forsøger at leve hele deres liv 24/7 i overensstemmelse med deres religiøse forskrifter.

Teksten er en omskrivning af et engelsksproget udkast til en indledning til Horisont – en tekstbog for danske gymnasieskoler, redigeret af lektorer Annika Hvithamar og Tim Jensen samt gymnasielærere Allan Ahle og Lene Niebuhr, udgivet af Gyldendal, København 2013. Den oprindelige indledning er skrevet af Annika Hvithamar og Tim Jensen ud fra et bidrag af Peter Lüchau.

Kilde 2
Picture 1

Unge hindudrenge som tilhører brahmin-kasten

Attribution-NonCommercial-NoDerivs 2.0 Generic
https://www.flickr.com/photos/shrimaitreya/339418301/

Kastesystemet i hindudominerede lande er stadigvæk udbredt til trods for love og kampagner, der peger i den modsatte retning. På mange måder definerer kasten fremdeles, hvad man arbejder med, hvem man kan gifte sig med og være venner med. Drengene på billedet tilhører brahmin-kasten og bærer hvide snore om deres skuldre som bevis på dette – normalt skjules snorene under påklædningen. Stregerne på deres pander symboliserer Shivas trefork og viser, at de tilbeder Shiva.

Picture 2

Protestanter i optog holder engelske flag, Belfast, Nordirland

CC BY-SA 3.0
http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/

Nordirske protestanter afholder hvert år en march til minde om slaget ved floden Boyne, der markerer den protestantiske konge William af Oranges sejr over den katolske konge James II i 1690. Marchen har gentagne gange ført til voldelige sammenstød mellem irske protestanter og katolikker.

Kilde 3

Fundamentalisme, maksimalisme og minimalisme

Fundamentalisme er en term, der har sine rødder i USA i begyndelsen af 1900-tallet. Kristne grupper, der ønskede at vende tilbage til det ”fundamentale” i religionen og som mente, at dette fundamentale var at finde i de hellige skrifter, ønskede samfundet arrangeret i overensstemmelse med (deres egne) bogstavelige tolkninger af Biblen. Konservative familieværdier skulle tilskyndes, og børn skulle ikke undervises i Charles Darwins evolutionslære i skolen. Fundamentalistiske grupper er stadig almindelige i USA. I dag bruges termen oftest om (radikale) islamistiske grupper og har en nedsættende klang. Når man arbejder akademisk med religion giver det bedre mening at benytte Bruce Lincolns (f. 1948) begreber ’maksimalisme’ og ’minimalisme’. Maksimalistisk religion beskriver grupper og individer inden for den pågældende religion, som ønsker, at religion skal bestemme på alle samfundsmæssige områder samt være udslagsgivende for alle handlinger. Religiøse minimalister mener derimod, at religion burde være individuel, privat, adskilt fra politik samt noget man kan vælge til eller fra som enkeltperson. Hovedpointen her er, at man kan finde maksimalister og minimalister inden for den samme religion; det er altså ikke religionen, men personen, der kan være maksimalist eller minimalist.

Teksten er en omskrivning af et engelsksproget udkast til en indledning til Horisont – en tekstbog for danske gymnasieskoler, redigeret af lektorer Annika Hvithamar og Tim Jensen samt gymnasielærere Allan Ahle og Lene Niebuhr, udgivet af Gyldendal, København 2013. Den oprindelige indledning er skrevet af Annika Hvithamar og Tim Jensen ud fra et bidrag af Peter Lüchau.