1. Det store spørgsmål om religion

Kilde 1

Hvad er religion

Religion er mange ting. Religion kan være bygninger, bøger, kunst, mad, tøj, handlinger, fortællinger osv. Men først og fremmest er religion mennesker. Mange mennesker og vidt forskellige mennesker.
Den samme religion kan motivere, legitimere og sanktionere uselviske, kærlige, smukke gerninger såvel som vold, drab, ødelæggelse, magt og undertrykkelse af andre folk. Henvisninger til myter, guddommelige påbud og hellige tekster kan forvandle ellers amoralske handlinger til moralske og til gudfrygtige ofringer. Den kan forvandle sine tilhængere til martyrer i stedet for kriminelle.
Religion kan manifestere sig i form af detaljerede regler for, hvordan dens tilhængere skal spise, sove, drikke, elske og organisere familie og samfund. Nogle mennesker lever hele deres liv i overensstemmelse med religiøse forskrifter og idealer. Andre mennesker, fra samme religion, bruger kun religionen ved særlige lejligheder, og andre igen tager ligefrem afstand til den eller er komplet ligeglade med religion. For mange er religion og nationalitet, eller religion og etnicitet, tæt sammenknyttede, og for dem er det både naturligt og acceptabelt, at man kan fødes ind i og på den måde antage sine forældres religion helt uden videre. For andre er religion kun legitim og ægte, hvis individet personligt og frivilligt har valgt det til.
Mange mennesker betragter det som naturligt, at religion er en livslang forpligtelse, mens andre finder det ligeså naturligt, at frit og selvstændigt tænkende personer kan udskifte deres religion, endda flere gange i løbet af deres liv.
Religion er med andre ord et mangeartet og tvetydigt fænomen. Det er ikke let at sætte på formel. Religion er, hvad det gøres til – af religiøse såvel som ikke-religiøse mennesker, politikere og lærde.

Hvordan definere religion – og hvem definerer?

Der er blevet gjort utallige forsøg på at formulere korte definitioner på religion, som både kan leve op til de gældende erkendelsesteoretiske krav til definitioner og kan omfatte mangfoldigheden af fænomener, der i tidens løb og fra forskellige perspektiver ser ud til at have haft noget til fælles, som kunne kaldes ’religiøst – og som således kan adskille disse fænomener fra det, der ellers bare kan kaldes ’kultur’ eller ’kunst’ eller ’arkitektur’ eller ’etik’. En kort definition kunne formuleres således: Religion er et kulturelt undersystem, som adskiller sig fra andre kulturelle systemer ved at indeholde henvisninger til en postuleret, overmenneskelig magt, hvis eksistens hverken kan afkræftes eller bevises.
Hvem afgør, hvornår noget kan kaldes ’religion’? Videnskabsfolkene? Religionsdyrkerne? Domstolene? Disse problemer er af ekstremt stor interesse for religionsvidenskaben. Nutidens multikulturelle og religiøse verden afstedkommer hele tiden videnskabelige, politiske og juridiske diskussioner: Hvad er religion, og hvilke særlige rettigheder kan tildeles en religion eller de religiøse? Hvordan skal et ikke-religiøst, sekulært samfund håndtere de forskellige grupper af mennesker, der af den ene eller anden grund kan siges at være ’religiøse’?

Teksten er en omskrivning af et engelsksproget udkast til en indledning til Horisont – en tekstbog for danske gymnasieskoler, redigeret af lektorer Annika Hvithamar og Tim Jensen samt gymnasielærere Allan Ahle og Lene Niebuhr, udgivet af Gyldendal, København 2013. Den oprindelige indledning er skrevet af Annika Hvithamar og Tim Jensen.