3. Kroppen i jødedom
Mosebog 11, 44-45 ”For jeg er Herren jeres Gud; I skal hellige jer og være hellige, for jeg er hellig. I må ikke gøre jer selv urene ved noget kryb, som rører sig på jorden. For jeg er Herren, som førte jer op fra Egypten for at være jeres Gud. I skal være hellige, for jeg er hellig.”
Mosebog 19, 1-2 ”Herren talte til Moses og sagde: ’Tal til hele israelitternes menighed og sig til dem: I skal være hellige, for jeg, Herren jeres Gud, er hellig’.”
Mosebog 19, 27-28”I må ikke klippe håret kort, og du må ikke studse skægget. I må ikke tilføje jer selv snitsår på kroppen for en afdød eller lade jer tatovere. Jeg er Herren!”
Mosebog er en bog i den hebraiske Bibel og er kendetegnet ved sine instrukser med hensyn til ritualer, moral og juridiske praksisser. Den beskriver ritualer og love, man så vidt muligt må følge for at undgå synd og urenhed. Nogle af disse love angår kroppen..
URL https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline(22/12/2014) (CC BY-SA 3.0)
Fotografi af et moderne ortodoks Mikvah
Billedet viser en moderne mikvah, et bad brugt af konservative jødiske grupper til rituel dåb.
Fotografi af et moderne ortodoks mikvah (Creative Commons License)
Beskrivelse af en omskæringsceremoni i dagens USA
”En tirsdag morgen i hjemme hos Abrams i Chicago midtby går den nyfødtes far nervøst omkring i stuen og hilser på sine forældre og svigerforældre, sin søster, sin kones søskende og den lille gruppe af nære venner, som er forsamlede. Mens gæsterne falder til ro og sætter sig, åbner spædbarnets mor ceremonien ved at tænde stearinlysene. Da den lille søns tante bærer ham ind i stuen liggende på en pude, rejser den lille menighed sig. De står op, mens en mohel, en mand i tresserne, som gennem mange år har været en del af samme menighed som familien, forklarer betydningen af det jødiske folks pagt med Gud og kort beskriver, hvad der nu skal ske. Dernæst lægges barnet i armene på en onkel, som sidder med ham på Elias’ stol, hvilket symboliserer håbet og bønnen om, at han vil vokse op i en verden af fred og retfærdighed. Til sidst gives den lille dreng videre til en sondek, som er den mand, der har æren af at holde barnet, mens mohellen fremsiger en velsignelse og udfører omskæringen. I dette tilfælde er det en af bedstefædrene, der har fået æren. Efter omskæringen modtager barnet formelt sit jødiske navn. Forsamlingen af familie og venner trækker ind i spisestuen, hvor der serveres en kosher brunch, et glædeligt måltid, der afsluttes med en særlig bordbøn fremsagt til brit milah-ritualet.
I Amerika i dag bliver lignende navngivningsceremonier for nyfødte piger stadigt mere populære. Traditionelt bliver piger navngivet og præsenteret i synagogen tredive dage efter fødslen, men i dag afholder mange menigheder en ceremoni, der symboliserer indtrædelse i pagten otte dage efter fødslen. Bortset fra omskæringen ligner den brit milah-ceremonien og kaldes brit ha-hayim eller ’livets pagt’ i reformjødisk tradition. Selv ortodokse jøder har i dag udviklet lignende fester, men som den ortodokse forfatter Blu Greenberg opsummerer det i sin bog How to Run an Orthodox Jewish Household: ’Ceremonien er så ny, at der ikke findes nogen standardprocedure, ikke engang et standardnavn for den. Simchat Habat, ’Fejringen af Døtrene’, er den mest udbredte’.”
Teksten beskriver en omskæringsceremoni, som finder sted i nutidens New York.
Beskrivelse af en omskæringsceremoni i dagens USA, produceret af ”Pluralism Project”, Harvard University.
http://pluralism.org/religion/judaism/experience/brit-milah
Med tilladelse fra ”Pluralism Project”, Harvard University (oversættelse af Karen Bek-Pedersen, 2014)