3. Religion og etik

Kilde 1

Religion og etik

Etik er en af de grundlæggende, filosofiske discipliner. Det hedder også moralfilosofi. Ud over filosofi associeres etik og moral ofte med religion; men forholdet mellem etik og religion er i sig selv en filosofisk diskussion. Etik er imidlertid en meget vigtig bestanddel af religiøse traditioner. Det etiske aspekt kan enten være eksplicit i form af guddommelige påbud (De Tid Bud) eller metafysiske doktriner (loven om karma), eller det kan være mere implicit i form af adfærdsregler, livsformer og samfundsindretning.

I tilfælde, hvor opfattelsen af moralske normer er flettet sammen med den pågældende religion, betyder det, at det kan være vanskeligt at debattere moralske standarder uden også at debattere det religiøse indhold, og dette kan gøre det besværligt at sætte spørgsmålstegn ved religiøst funderet moralitet. I et bredere perspektiv ved vi imidlertid, at det moralske indhold i religiøse traditioner hele tiden udvikler sig. Om en form for moral eller etik kan kaldes religiøs eller ikke-religiøs afhænger derfor ikke så meget af hvad der hævdes, som hvilke argumenter der benyttes. Den primære forskel mellem hvad, der kan kaldes religiøs og ikke-religiøs moralitet, findes derfor ikke i synspunktet, men derimod i de grunde, som angives, og den type argumenter, som anvendes i diskussionen. Sekulær etik er kendetegnet ved, at argumenterne ikke er del af noget religiøst system. Der findes ikke desto mindre eksempler på etiske teorier, hvor de religiøse og de ikke-religiøse argumenter når frem til de samme resultater.

Eksempler på moralfilosofiske grene

Pligtbaseret etik

En handlings værdi afhænger af, om personen, der udfører handlingen, forsøger at gøre noget godt. Tanken tæller – man ønsker at gøre det gode og forsøger at følge nogle absolutte regler.

Etik fokuseret på konsekvenser
En handlings værdi afhænger af resultatet – om den alt i alt fører til det bedst mulige resultat. Teoretisk set kan matematik afsløre, hvad der er godt.

Dydsbaseret etik

En handlings værdi afhænger af, om det er en handling, som et godt og ”dydigt” væsen ville udføre. ”Godt” forstås som den ideelle, moralske praksis.

Religiøs variant

Ikke-religiøs variant

Religiøs linje

Ikke-religiøs linje

Religiøs linje

Ikke-religiøs linje

Et eksempel er: at vurdere i hvilken grad handlinger er i harmoni med de Ti Bud. Hvis de er det, så er de moralsk gode; hvis ikke, er de moralsk dårlige.

Kant er en berømt repræsentant for dette: Mennesker besidder en iboende værdi i kraft af at være væsener udstyret med fornuft. Derfor må man handle i overens-stemmelse med absolutte pligter, såsom ikke at slå ihjel eller lyve. Handlinger af den art er udtryk for, at man ikke respekterer andres værdi som mennesker.

Ser på, om en handling udfylder et bestemt religiøst formål eller ej. Hvis det religiøse mål er at standse genfødslens hjul, må handlinger vurderes ud fra, om de skader personens karma (og dermed chancerne for at standse hjulet).

Den mest almindelige slags er nyttemoral, der definerer en handling som god, hvis den resulterer i så megen glæde og velfærd i verden som muligt. Jo mere lidelse og ulykke en handling medfører, jo værre er den.

Definerer et godt menneske som én, der besidder den gode persons egenskaber i henhold til den pågældende religion. Eksempler er: en barmhjertig person, der forsvarer sin religion, eller en meget ydmyg person – alt efter den religiøse traditions idealer.

Definerer idealet for mennesker uden at henvise til en religion. Aristoteles’ etik er et tidligt eksempel. Den siger, at visse egenskaber (kaldet dyder) er nødvendige for at føre et godt liv. En god person er modig, gavmild, reflekterende og kender forskel på rigtigt og forkert ud fra sine egne erfaringer.

Teksten er en omskrivning af et engelsksproget udkast til en indledning til Horisont – en tekstbog for danske gymnasieskoler, redigeret af lektorer Annika Hvithamar og Tim Jensen samt gymnasielærere Allan Ahle og Lene Niebuhr, udgivet af Gyldendal, København 2013. Den oprindelige indledning er skrevet af Annika Hvithamar og Tim Jensen ud fra et bidrag af Caroline Shaffalitzky de Muckadell.