Multikulturalisme og minoritetsrettigheder?

Nyere religionsfilosofi diskuterer forholdet mellem religion og politik. Denne interesse udspringer blandt andet af mødet mellem forskellige religioner samt uoverensstemmelser med hensyn til religionens rolle i det sekulære samfund. Nogle af de vigtigste diskussionspunkter relaterer til multikulturalisme og minoritetsrettigheder samt religion i det offentlige rum, men emnet dukker også op i diskussionen om, hvorvidt religiøse alternativer til evolutionslæren bør inkluderes i skolernes biologiundervisning.

Mange betragter det som en helt central del af et moderne, demokratisk samfund, at alle borgere har lige rettigheder og lige muligheder, og at der ikke må diskrimineres mod nogen på grund af etnisk oprindelse, køn, seksualitet eller religion. I nogle tilfælde ser det imidlertid ud til, at man må behandle folk forskelligt for at behandle dem lige. Storbritannien har for eksempel fritaget sikher for påbuddet om at bære styrthjelm på motorcykel. Deres store turbaner gør det umuligt for dem at bære hjelm, og loven forhindrede dem derfor i at have jobs, der involverede motorcykling. Snart efter særlovens vedtagelse opstod der uenigheder om, hvor grænsen skal trækkes for undtagelser fra loven på grund af religiøse hensyn, og spørgsmålet om multikulturalisme førte til helt grundlæggende diskussioner (om lighed, tolerance og retfærdighed) inden for politisk filosofi.

Teksten er en omskrivning af et engelsksproget udkast til en indledning til Horisont – en tekstbog for danske gymnasieskoler, redigeret af lektorer Annika Hvithamar og Tim Jensen samt gymnasielærere Allan Ahle og Lene Niebuhr, udgivet af Gyldendal, København 2013. Den oprindelige indledning er skrevet af Annika Hvithamar og Tim Jensen ud fra et bidrag af Caroline Shaffalitzky de Muckadell..

Religion i det offentlige rum?

Det er i den offentlige debat blevet hævdet, at der er for megen religion i det offentlige rum, men hvad betyder denne fremsætning egentlig? Hvad er det ”offentlige rum”? Og hvad tæller som ”religion”? Tanken om ”religion i det offentlige rum” er ikke så enkel, som den lyder, og det er derfor uklart helt præcist hvad, der er for meget af. Måske er det kirkeklokker, der ringer; måske er det religiøs påklædning, måske religiøse argumenter i den politiske debat. Og hvad vil religiøs påklædning egentlig sige? At gå med tørklæde om hovedet kan være religiøst motiveret, men det kan også være en mode, en tradition, en provokation eller noget helt andet. En anden vanskelighed er retfærdiggørelsen af synspunkter. Hvorfor er religiøse argumenter ikke tilladte i politiske diskussioner? Det er meget svært at fastlægge kriterier, der udelukke religiøse argumenter, uden at man dermed skaber en meget unuanceret debatkultur. Hvis man siger, at religiøse argumenter ikke tæller, fordi de ikke er funderet i videnskabelige beviser, vil det betyde, at man heller ikke længere kan bruge argumenter funderet i ideologi eller i historiske traditioner.

Religiøse teorier i biologiundervisningen?

Ifølge evolutionsteorien kan udviklingen af dyrearter forklares biologisk. Kun de bedst tilpassede dyr overlever, når der ikke er ressourcer nok til alle. Dette kan forklare arternes udvikling over tid, hvis det sammenlignes med vores viden om genetik, og teorien understøttes af opdagelsen af fossiler og af empiriske undersøgelser.

Evolutionsteorien skabte stort røre, da Charles Darwin (1809-1882) først fremsatte den. Den indebærer, at mennesket også er et dyr, og at menneskeaberne er vores forfædre. Dengang såvel som i dag er der kritiske røster, som foreslår religiøse alternativer til evolutionsteorien (der findes både kristne og muslimske eksempler). Dette synspunkt kaldes kreationisme. Mindre radikale kritikere af evolutionsteorien bringer ikke et religiøst alternativ på bane, men taler derimod om bestemte mikroorganismer, der godt kunne være skabt af en ”intelligent designer”, idet evolutionsteorien ikke formår at give en god forklaring på disse komplekse organismers opståen.

En sidegren af disse forskelle findes i debatten om, hvad børn bør lære i skolen. Ville det være i orden at præsentere eleverne for religiøse alternativer til evolutionslæren i biologiundervisningen? Nogle mener, at det ville være den mest passende løsning, fordi børnene så får begge sider af sagen at høre. Andre mener, det ville være forkert, fordi religion ikke hører hjemme i biologiundervisningen, eller fordi børnene bør kende den bedste forklaring og ikke blive præsenteret for idéer, som de ikke har nogen chance for selv at vurdere.

Teksten er en omskrivning af et engelsksproget udkast til en indledning til Horisont – en tekstbog for danske gymnasieskoler, redigeret af lektorer Annika Hvithamar og Tim Jensen samt gymnasielærere Allan Ahle og Lene Niebuhr, udgivet af Gyldendal, København 2013. Den oprindelige indledning er skrevet af Annika Hvithamar og Tim Jensen ud fra et bidrag af Caroline Shaffalitzky de Muckadell..