4. Jødisk modernitet

Indledning

Jødernes fordrivelse fra forskellige områder af det kristne Europa, især fra den iberiske halvø, udløste bølger af store forskydninger i den jødiske befolkning med betydelige territoriale, kulturelle og religiøse konsekvenser til følge. Efter 1700-tallet fik en reel religiøs vækkelse vidtgående indflydelse på hele den jødiske verden samtidig med, at – i sammenhæng med den større tolerance i den vestlige kristendom – den moderne jødiske bevægelse begyndte som et forspil til jødernes emancipation i Europa i løbet af 1800-tallet.
Kilde 1a

Brev fra Baal Shem Tov

Uddrag af brev fra Baal Shem Tov til hans svoger Abraham Gershon af Kitov (også kendt som Rabbi Gershon af Brody) om en mystisk oplevelse han havde på dagen for Rosh Hashana i 5507 (1747).
“I performed, by means of an oath, an elevation of soul(1), as known to you, and saw wondrous things I had never seen before. What I saw and learned there is impossible to convey in words, even face to face… I ascended from level to level until I entered the chamber of the Mashiach, where the Mashiach learns Torah with all the Tanaim and tzadikim and also with the Seven Shepherds(2). A great joy – the cause of which I did not knew – prevailed among them. I thought the cause of this joy was my death(3) – God forbid – but I learned later that I was still alive because the spiritual processes I was causing by the means of their teachings gave them great satisfaction. However, I neve knew the reason for their joy.
I asked the Mashiach, ‘When will the Master come?’(4) And he answered, ‘By this you shall know: When your teachings will become public and revealed in the world, and your wellsprings burst forth to the farthest extremes–that which I have taught you and you have comprehended’ ”

Notes :
1. Sjælens ophøjelse til de åndelige sfærer er en kabbalistisk proces, som Baal Shem Tov ofte anvendte. Ifølge hasidisk tradition opholdt han sig oftere i den åndelige verden end i denne verden.
2. De Syv Hyrder er Abraham, Isak, Jakob, Josef, Moses, Kong David og Kong Salomon.
3. Formuleringen af dette spørgsmål, som Baal Shem Tov stillede på aramæisk, er lånt fra Rabbi Joshua Ben Levi i den Babylonske Talmud 98a

Brev fra Baal Shem Tov til hans svoger Abraham Gershon af Kitov (også kendt som Rabbi Gershon af Brody) om en mystisk oplevelse han havde på dagen for Rosh Hashana i 5507 (1747).
http://www.inner.org/baal-shem-tov/letter.php (09/02/2015)



Dette er et uddrag af et brev sendt af Israel Ben Eliezer, også kendt som Baal Shem Tov, til hans svoger, Rabbi Gershon af Kitov (også kendt som Rabbi Gershon af Brody). Brevet fortæller om en mystisk oplevelse han havde samme dag som det jødiske nytår (Rosh Hashana) i 1747. Baal Shem Tov var rabbiner og mystiker og betragtes som grundlæggeren af den hasidiske (også chasidiske) jødedom. Denne religiøse vækkelse fandt sted i 1700-tallets Østeuropa og var kendetegnet af en høj grad af fromhed, men også af en søgen efter det glædelige fællesskab med Gud igennem sang og dans. I dag er hasidismen en stærk strømning inden for den ultra-ortodokse jødedom. Teksten her præsenterer også den tanke, at det guddommelige må forstås gennem daglige handlinger og studier.

Kilde 1b

Baruch Agadati as Hassid, fra dansen ”Melave Malka”

Dette fotografi er taget i Venedig i 1920erne og viser den store jødiske danser Baruch Kowansky, også kendt som Baruch Agadati (’den fantastiske Baruch’). Han blev født i Odessa, men rejste som ung til Palæstina for at skabe jødiske folkedanse, i dag kendt som de ”israelske danse”. Baruch Agadati tog på flere turnéer i Øst- og Vesteuropa. På dette fotografi ses han iklædt en traditionel, østeuropæisk jødisk dragt og fremstår som indbegrebet af dans som et glædesudtryk i den hasidiske verden. Dans betragtes som et middel til at rense sjælen, eksaltere ånden og skabe sammenhold.


Baruch Agadati as Hassid, fra dansen ”Melave Malka”, Atelier Willinger, Wien, slutningen af 1920erne.
Wikimedia Commons. Må anvendes i overensstemmelse med
GNU Free Documentation License:. Licensed under the Creative Commons Attribution – Share alike 3.0
Billede hentet fra:
http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Agadati_katz011.jpg (09/02/2015)

Kilde 2

Portræt af Moses Mendelssohn


Wikimedia Commons. Må anvendes i overensstemmelse med GNU Free Documentation License
Public domain.Billede hentet fra:
http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Moses_mendelssohn.jpg
(09/02/2015)

Dette fotografi portrætterer den store jødiske filosof og grundlægger af den jødiske oplysning (Haskala), Moses Mendelssohn (1729-1786). Han var talmudisk og en mand af stor lærdom, også inden for andre sekulære fag såsom matematik, latin og især filosofi. Han var en stor fortaler for den jødiske emancipation og gik desuden ind for en ikke-missionerende jødisk universalisme samtidig med, at han afviste enhver forestilling om et modsætningsforhold mellem borgerlige og religiøse pligter. Han stod for den første oversættelse af den hebraiske Bibel til tysk.

Kilde 3a

Brev af Berr Isaac Berr

Dear Sirs and dear brothers:
That day has happened when the veil that covered us with humiliation was torn. We finally recover these rights which, for more than eighteen centuries, were taken from us. How much must we recognize now the wonderful mercy of the God of our ancestors!
Thanks to the Supreme Being and to the sovereignty of the nation, here we are, not only men and citizens, but also French! God Almighty, what a welcome change you just brought on us! On September 27, we still were the only inhabitants of this vast Empire who seemed forever condemned to be degraded and chained; and the next day, on September 28, a memorable day that we will celebrate forever, you inspired these immortal legislators of France. They made a decision, and more than sixty thousand victims, bemoaning their fate, were overwhelmed by the purest joy. We do not hide, my very dear brothers, that neither our repentance nor our morals have deserved this wonderful awakening: we can and must only attribute it to the continuity of heavenly goodness that has never abandoned us. Whereas it did not find us worthy yet to fulfil the promises of a perfect and lasting redemption, it did not feel the need to make our ills even more pressing. Our chains were also becoming more unbearable in respect to these human rights that were so sublimely presented and highlighted.
So God who reads in the heart of man intervened, after seeing that our whole resignation would not be sufficient to help us endure this, and after seeing that we needed supernatural forces to support these new torments. God chose the generous French nation to reinstate our rights and regenerate us, after He had chosen in former times Antiochus and Pompey to humiliate us and chain us. What a glory for this nation to bring us so much happiness in such a short time! And certainly, whereas people usually become French with the help of the law and the freedom they just conquered, how much did we win on this particular point, and how grateful we must be for this happy change in our fate! From vile slaves, from mere serfs, from people who were barely tolerated in this Empire and subjected to enormous and arbitrary taxes, we all of a sudden become children of the country, to share its burdens and common rights (...).

Lettre d’un citoyen, Berr isaac Berr de Turique, 1791. Oversat af Marie Lebert. http://judaisme.sdv.fr/histoire/document/ecoles/beer/beer.htm

Dette er et brev skrevet af Berr Isaac Berr af Turique (1744-1828), en jødisk administrator i Lorraine-regionen i Frankrig, som den 14. oktober 1789 ledte en delegation til nationalforsamlingen for at forsvare Lorraines jødiske befolknings krav om fransk statsborgerskab. Under Napoleons regeringstid var han medlem af det Store Synedri (Sanhedrin). I dette brev tiltaler han de franske jøder blot få dage efter han fremlagde sit ærinde for nationalforsamlingen, den 28. september 1791, og meddeler her, at ”jøder i Frankrig vil nyde den aktive borgers rettigheder”. Han opfordrede jøderne til at vise deres taknemmelighed mod Frankrig, som var den første nation, der gav jødiske mænd og kvinder ret til samme statsborgerskab som andre.

Kilde 3b

Louis-François Couché Napoleon le Grand rétablit le culte des Israélites, le 30 Mai 1806 (’Napoleon den Første genetablerer israelitternes religion, 30. maj 1806’)

Dette er et maleri af tegneren og kunstneren Louis-François Couché (1782-1849), en stor portrættør af den legendariske Napoleon. I dette kunstværk maler han en allegorisk fremstilling af kejseren, der genetablerer alle jødiske borgeres ret til religionsfrihed. Værket glorificerer i nogen grad Napoleons gerninger, men giver også mulighed for at gennemskue nogle af tvetydighederne i Napoleons politik over for jøderne. Denne inkluderede den institutionelle integrering af jøder i administrationen af anerkendte religioner (heriblandt oprettelsen af Consistoire central israélite de France, ’det Centrale Israelitiske Kirkeråd i Frankrig’), men også vedtagelsen af særlige, diskriminerende forordninger, som delvist underminerede nogle af revolutionens resultater samt den civillov, der garanterede alle borgeres lighed over for loven.

Wikimedia Commons. Må anvendes i overensstemmelse med GNU Free Documentation License. Public domain. Billede hentet fra: http://commons.wikimedia.org/...Napoleon_stellt_den_israelitischen_Kult_wieder.jpg (09/02/2015)