3. Sacrifice

Kilde 1

Ofring

En ofring er et ritual, der forbruger en eller anden slags materiale. Det, som skal ofres (i form af en gave eller noget, der bliver dræbt, spist, brændt eller bare ødelagt) kan repræsentere den person, som foretager ofringen, eller offerets modtager, eller det kan repræsentere den institution eller sociale struktur, som ritualet sigter mod at opretholde. Ofte henviser den tekst, der ledsager ritualet, til alle disse aspekter, og på denne måde bliver offermaterialet omdrejningspunktet for verdens gang – og for livet.

I det sidste vers af Purusha-hymnen (se s.2) er der en sætning, der virker helt absurd, men som er interessant i forhold til vores forståelse af ofring som fænomen: ”Med ofringen ofrede guderne til ofringen”. Kun en højt specialiseret præstestand ville finde på sådan noget. Men på en måde viser sætningen også ofringens sære, cirkulære logik. Purusha er det hele: både betegnelsen for verden og for det offer, hvoraf verden bliver skabt. Man kan sige, at den fjerdedel af ham, som findes i denne verden, bliver ofret til de tre fjerdedele af ham, som er skjult i gudernes verden. Den synlige fjerdedel bliver konstant holdt i gang med overskydende energi fra de tre usynlige fjerdedele. En ofring holder verden i gang og fornyr den orden, der blev etableret i forbindelse med skabelsen. ”Disse var de første regler” står der i teksten, og således bliver ofringen set som skaberen af den sociale orden – i urtiden og ved alle efterfølgende ofringer.

Man kan lære mere om dette ved at sammenligne ofringer og forestillinger om ofringer andre steder fra. I den kristne kirke er den hellige nadver, også kaldet eukaristien, en ofring. Somme tider kaldes det også ’kommunion’, fordi deltagerne sammen kan gå op til alteret, foran hvilket der er en lav bænk formet som en halvcirkel med puder på, hvor de kan knæle ned og modtage det ofrede. Tit bliver en gammel salme, O du Guds Lam (salme 439), sunget under altergangen. Tre gange bønfalder den Kristus som offerlammet, der tog alle verdens synder på sig. Hver deltager modtager en lille, ultratynd skive brød og en lille kop vin. Inden man spiser og drikker, læser den kristne præst en kort tekst højt til minde om den sidste nadver, som Jesus, ifølge den kristne myte, delte med sine disciple, inden han blev arresteret og henrettet. Ved denne lejlighed, fortæller traditionen, brød han et brød i stykker, delte det ud til disciplene og sagde: ”’Tag det og spis det; dette er mit legeme, som gives for jer. …’ Ligeså tog han også bægeret efter måltidet … og sagde: ’Drik alle heraf; dette bæger er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse. …’” Når brødet og vinen er blevet delt ud, taler præsten til hver af deltagerne: ”Dette er Jesu Kristi legeme” og ”Dette er Jesu Kristi blod”.

Teksten er en omskrivning af et engelsksproget udkast til en indledning til Horisont – en tekstbog for danske gymnasieskoler, redigeret af lektorer Annika Hvithamar og Tim Jensen samt gymnasielærere Allan Ahle og Lene Niebuhr, udgivet af Gyldendal, København 2013. Den oprindelige indledning er skrevet af Annika Hvithamar og Tim Jensen ud fra bidrag af J. Podemann Sørensen.

Kilde 2

Altertavlen fra Tribsees

Altertavlen fra Tribsees: Øverst i midten ses Gud på sin sky mellem solen og månen og tilbedt af engle. Til venstre ses Adam og Eva i Helvedes gab, et symbol på mennesket forledt af synd. Til højre forudsiger en engel, at Maria vil føde Kristus, som vil frelse menneskeheden fra denne situation. I midten hælder de fire evangelister ordene – det vil sige evangeliernes ord, som de selv er medforfattere til – ned i en mølle, der drives af Paradisets fire floder. På begge sider ses de tolv apostle, der passer sluseportene. Ud under møllehjulet kommer der alterbrød, som ses nederst i midten i form af Jesusbarnet, der sidder i vinbægeret, præcist ligesom han selv placerede brødet i vinen under den sidste nadver. Til venstre deles der alterbrød ud til de fire stænder: adelen, gejstligheden, borgere og bønder. Til højre krones kejseren, og også han får tildelt et af de runde stykker brød. Det ofrede, som er de små, runde brødstykker, er her blevet omdrejningspunktet ikke alene for skabelse, synd og frelse, men desuden for en hel samfundsstruktur samt regentens autoritet, lige som det sås i de indiske og egyptiske ofringer.

”Tribsees church interior 001” af Concord – Own work.
Wikimedia Commons.
Tilladelse i kraft af Creative Commons Attribution-Share Alike 3.0 Unported,
Billede hentet fra: http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Tribsees_church_interior_001.JPG