1. De største jødiske fester og højtider

Introduktion

Den hebraiske (eller jødiske) kalender er en måne- og solkalender, der kombinerer måne-måneder (29 eller 30 dage) med solår (365 dage). Den er struktureret ud fra en cyklus på syv dage og bliver brugt til at fastlægge datoerne for jødiske fester, som er religiøse og/eller nationale helligdage og ofte stemmer overens med årets gang. Selv om den jødiske kalender er standard i Israel, er den i stigende konkurrence med den gregorianske kalender. År 1 i den hebraiske kalender er skabelsen af verden, som den er fortalt i Første Mosebog (Genesis).


Kilde 1a

Ha Lachma Anya

Dette er elendighedens brød, som vor forfædre spiste i Egypten;
Alle, der føler sult, kom og spis;
Alle, der er i nød, kom og fejr Pesach med os;
Dette år, her; næste år, I Israel;
Dette år, som slaver; næste år, som frie mennesker.

Traditional text.

Ha Lachma Anya er den tekst, der bliver reciteret eller sunget på aramæisk for at åbne Pesach-festen. Den fremhæver de vigtigste temaer ved festen, i særdeleshed udvandringen fra Egypten, som er synonym med enden på slaveriet, samt udpegningen af Israel som det land, hvor jøderne vil blive et frit folk.

Kilde 1b

Ma Nishtana?



Fuente https://www.youtube.com/watch?v=PXvpHAAFXkk


Ma Nishtana? (Hvorfor er denne aften anderledes?) beskriver præcist de fire rituelle spørgsmål, som det yngste barn i familien fremsiger efter Ha Lachma Anya. Gennem disse spørgsmål introducerer barnet historien om udvandringen fra Egypten.
De fire spørgsmål::
Hvorfor er denne aften anderledes end alle andre aftener?

  • På alle andre aftener spiser vi både syret og usyret brød, på denne aften spiser vi kun usyret (matzah)
  • På alle andre aftener spiser vi mange grøntsager, på denne aften kun bitre urter (maror)
  • På alle andre aftener dypper vi ikke mad en eneste gang, på denne aften dypper vi to gange (maror i eddike eller saltvand)
  • På alle andre aftener sidder nogle oprejst og spiser og andre tilbagelænet, på denne aften sidder vi alle tilbagelænet (som frie mennesker gjorde i antikken)
Kilde 1c

Seder


Seder (som betyder “orden”) opstod i det 2. århundrede. Det hænger sammen med behovet for, at rabbinerne reorganiserede ritualet uden ofringen af påskelammet, som fandt sted i templet og genkaldte flugten fra Egypten, med det blod, der blev smurt på dørkarmene i alle hjem. Inspireret af den bibelske historie, tænkte rabbinerne på et symbolsk fad, i hvilket hver bestanddel har en bestemt betydning (som viserne på uret på billedet):

  • Et stegt ben fra et lam, for at erindre ofringen af påskelammet.
  • Et hårdkogt æg, for at erindre ødelæggelsen af templet i Jerusalem.

(Denne del af måltidet skal ikke spises)

  • Maror (bitre urter, persille eller kørvel), for at erindre slaveriets bitterhed.
  • Eddike eller saltvand, for at erindre slavernes tårer, hvori maror dyppes tre gange.
  • Haroset, en puré af æbler eller figner, afhængigt af, om traditionen er Ashkenazi eller Sephardi, for at erindre om den mørtel de jødiske slaver brugte til at bygge Egyptiske huse.
  • Salat til at svøbe haroset ind i.
  • I midten af fadet er der peberrod eller sorte ræddiker, en anden “bitter urt”, som spises med matzah, det usyrede brød som stables under et klæde, neden under fadet.

Derudover tre matzah og fire bægre vin, som drikkes på bestemte tidspunkter under måltidet.

Photo by Laurent Klein
Licensed under the Creative Commons Attribution-NonCommercial-NoDerivatives 4.0 International

Kilde 2a

The Sevivons

Billedet, taget på et marked i Jerusalem, illustrerer to typer sevivons (snurretoppe): de orange for diasporaen og de blå for Israel.

Wikimedia Commons. Usable under the conditions of the GNU Free Documentation License
Licensed under the Creative Commons Attribution-Share Alike 3.0 unported
Photo de Adiel Io. Image at URL: http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Colorful_dreidels2.JPG
(30/03/2015)

Kilde 2b

En Hanukiah

Denne hanukiah's stil illustrerer den eksisterende variation af lamper. Den, der er vist på billedet, har form som Kong Davids harpe – Kong David, som ifølge traditionen, komponerede Salmernes Bog. Læg mærke til Jugendstilens stærke indflydelse.