Engelsk
Spansk
Dansk
Tysk
Italiensk
Fransk
3. De største muslimske fester og højtider
Den islamiske kalender – kaldet 'Hidjra' kalenderen med reference til Muhammeds udvandring (hegira/hidjra) fra Mekka til Medina – er en månekalender, der består af 12 måneder, hver især med en varighed af 29 eller 30 dage. Denne kalender er præget af flere unikke særpræg, såsom mangel på en skuddag eller måned, og at månedens begyndelse er baseret på iagttagelse af nymånen snarere end på astronomiske beregninger. Kalenderen bruged af muslimer til at afgøre den præcise tid for muslimske fester og højtider, især for fastemåneden (Ramadan) og pilgrimsfærden til Mekka (Hajj). I den muslimske verden bruges kalenderen også til at datere historiske begivenheder, nogle gange parallelt med den gregorianske kalender. Fire af den muslimske kalenders måneder er hellige: i disse perioder må muslimer ikke begå synder eller skride til militære handlinger, undtagen hvis de er rettet mod de vantro. År 1 i den muslimske kalender svarer til år 622 i den kristne tidsalder, og det år begyndte med Muhammeds migration fra Mekka til Medina.
Muhammed forbyder Nasī’
Denne illustration stammer fra et uddrag af en 17. århundredes kopi af dette 14. århundredes manuskript til Kitāb al-āthār al-bāqiyah ‘an al-qurūn al-khāliyah (”De overleverede tegn fra de forgangne århundreder”) af Al-Biruni (973-1048). Bogen er en sammenligning af kalendere fra forskellige civilisationer, med supplerende bidrag om matematik, astronomi og historie. Illustrationen refererer til en vigtig tid for udformningen af den muslimske kalender: forbuddet mod Nasī’.
French National Library (Bibliothèque nationale de France), MS Arabe 1489, folio 5 verso
Wikimedia Commons. Usable under the conditions of the GNU Free Documentation License
Public domain. Image under the URL http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Maome.jpg
(30/03/2015)
Kritikken af Nasī’
36 Sandelig: antallet af måneder er hos Gud tolv, efter Guds foreskrift på den dag, hvor Han skabte himlene og jorden. Fire af dem er fredhellige. Det er den rette religion. I disse tidsrum skal I ikke handle uret mod jer selv! Bekæmp alle dem, der sætter andre ved Guds side, ligesom de bekæmper jer alle! I skal vide, at Gud er med de gudfrygtige.
37 Indsættelse af skudmåned [Nasī’] forstærker kun vantroen. De, der er vantro, bliver vildledt derved. Ét år erklærer de den profan, og ét år erklærer de den fredhellig, for at få antallet til at passe med, hvad Gud har gjort fredhelligt. Hvad Gud har erklæret fredhelligt, kalder de således profant. Det onde i deres handlinger er kommet til at stå i et smukt lys for dem. Gud retleder ikke de vantro folk.
The Quran, 9:36-37
Nasī’ (ordret “udsættelse”) synes at være en praksis fra den præ-islamiske kalender, omend de præcise forhold desangående er uklare. En første fortolkning, præsenteret af astronomer som f.eks. Al-Biruni, anså Nasī’ for at være en skudmåned. Ifølge dem blev den præ-islamiske månekalender en måne- og solkalender ved at få tilføjet en skudmåned, således at den anden måned blev til den tredje måned etc. Ifølge en anden fortolkning var denne kalender dog fortsat en ren månekalender, men der skete et skift af nogle højtider, så de forekommer i den samme periode. Uanset hvad: ifølge alle fortolkninger slørede Nasī’ forskellen mellem de hellige måneder og de andre måneder.
Historien om Abrahams offer
99 Han [Abraham] sagde, ”Jeg går til min Herre. Han vil retlede mig.
100 Herre, skænk mig en af de retfærdige!”
101 Så bragte Vi ham det gode budskab om en tænksom dreng.
102 Da denne var blevet gammel nok til at gå ham til hånde, sagde han nåede en alder, hvor han kunne arbejde, sagde han: "Min kære søn! Jeg drømmer, at jeg bringer dig som slagtoffer. Se, hvad mener du?" Denne sagde, “Far, gør, hvad du bliver befalet! Du skal, om Gud vil, finde, at jeg er en af de udholdende."
103 Da de nu begge havde overgivet sig til Gud, og han havde lagt ham ned, med panden mod jorden,
104 råbte Vi til ham: " Abraham!
105 Du har nu gjort drømmen til sandhed. Således gengælder Vi dem, der handler godt
106 Dette er den åbenlyse prøvelse.”
107 Vi løste ham mod et vældigt slagtoffer.
108 Og efterlod til de senere slægter ordet over ham:
109 "Fred være med Abraham!"
110 Således gengælder Vi dem, der handler godt.
111 Han er en af Vore troende tjenere.
112 Vi bragte ham det gode budskab om Isak, som profet og en af de retfærdige.
113 Vi velsignede ham og Isak. Blandt deres efterkommere findes både den, der handler godt og den der handler åbenlys uret mod sig selv.
114 Vi viste Moses og Aaron godhed.
115 Vi frelste dem og deres folk fra den vældige kvide
116 og hjalp dem. Da blev det dem, der sejrede.
Koranen, 37:99-116 (oversat af Ellen Wulf; Forlaget Vandkunsten 2006)
Dette uddrag fra koranen er den muslimske fortælling om Abrahams (Ibrāhīm) offer. Denne temmelig kortfattede beskrivelse er dog blevet tillagt stor betydning af traditionen. Det ”højtidelige offer” fortolkes ligesom offeret af en vædder i den bibelske tekst, men den koraniske tekst er ikke så præcis. Navnet på den ofrede søn, selv om det ikke nævnes i beskrivelsen, formodes at være Ishmael (Ismā'īl). Fra tidlig tid undrede muslimske lærde sig over den sande identitet af sønnen, og de har ikke altid været enige med traditionen: afhængigt af tidsplanen for begivenheder ses fødslen af Isak som en belønning for Abrahams offer, men den er først nævnt efter historien om offeret. Traditionen tilføjer også en vigtig episode: Satan (Shaytān) kommer tre gange og forsøger at overtale Abraham til at undlade at følge Allahs bud om at ofre sønnen; Abraham svarer Satan ved at kaste sten mod ham for at jage ham bort, - en gestus, som man mindes under pilgrimsfærden til Mekka, hvor man kaster sten mod søjler der skal forestille Satan.
Abrahams offer
French National Library (Bibliothèque nationale de France), MS Arabe 1489, folio 5 verso
Wikimedia Commons Usable under the conditions of the GNU Free Documentation License
Public domain.
Image under the URL: http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Offerismail.jpg
(30/03/2015)
Denne illustrerede manuskriptside er et uddrag fra et osmannisk manuskript fra det 16. eller 17. århundrede. Det illustrerer de vigtigste pointer i Abrahams offer: Ishmael med bind for øjnene der venter på at blive ofret, og englene, der holder Abrahams hånd tilbage og beslutter sig for et erstatningsoffer.
