- Identificér de forskellige figurer.
- Hvilken rolle spiller klædedragterne med henblik på identifikation?
- Med tanke på forskellene mellem de forskellige befolkningsgrupper skal du overveje det middelalderlige begreb tolerance samt sammenligne det med moderne forestillinger om assimilering samt begrebet smeltedigel (det engelske ’melting pot’) [se modulet om Spanien og Sicilien, afsnit 3].
- Hvilken rolle spillede Averroes for kristne forfattere?
- På hvilken måde gjorde La Convivencia det muligt at rehabilitere viden og visdom fra antikken?
- Identificér de typisk jødiske elementer.
- Identificér hvad de ikke-jødiske elementer fortæller om den jødiske befolknings stilling i Al-Andalus.
- Hvordan blev domkirken en del af moskéen?
- Overvej grundene til at man valgte at genbruge frem for at rive ned og bygge op på ny.
- Lokalisér andre helligsteder der er blevet genbrugt af sejrrige erobrere.

For teachers
2.The convivencia in Al-Andalus
Muslim Spain was a religious and ethnic mosaic. In the 8th century, although the Spanish-Roman and Visigothic populations were indistinguishable, they were viewed consistently as Christian, with the assurances and responsibilities of the dhimma. The Arab-Muslim influence was experienced in two ways.
Some decided to remain Christian but adopted the customs and key elements of Arab culture. They were called Mozarabs, from the Arabic musta’rab (“Arabized”). However, this form of assimilation faced resistance, as in the case of the martyrs of Cordoba, who were executed between 850 and 859 for having offended Islam in asserting their non-Arab Christian identity. A second wave of Mozarabs comprised Muslims who had converted to Christianity, especially after the Christian conquests that followed the capture of Toledo (1085). The Mozarabs developed an original liturgy and language.
The situation of the Mozarabs deteriorated by the end of the 11th century. In places that had been captured, the Church and the lay authorities tried to assimilate the populations that were viewed primarily as Christian: the Mozarab liturgy was abolished in 1086 and progressively the sovereigns stopped considering Mozarabs as a specific group. In Al-Andalus, the rigorism of the Almoravids led to barely any form of tolerance towards non-Muslims. In 1126, many Mozarabs were expelled to the Maghreb, where they ended up converting to Islam. Others fled to the north of the Iberian peninsula, where they were absorbed.
Other Spanish-Goths converted to Islam, primarily to avoid paying the djizya, the tax demanded from the dhimmī. They were Muslimahs (Islamized people), but particularly Muladíes, from the Arabic mūwallad (mixed-race), since they were born in mixed couple families. Sometimes, after being captured, the Muladíes converted to Christianity. The Muladíes preserved their own identity and did not always have friendly relations with the Arabs and Berbers, who prevailed in the society of Al-Andalus, hence the outbreak of sporadic revolts.
The Jewish community of the Iberian peninsula represented about 5% of the population. After the 7th century, Jews were repeatedly persecuted by the Visigothic powers and church. During the Emirate / Caliphate of Cordoba (756-1031), particularly after the 10th century, Spanish Jewish culture experienced a golden age and Cordoba became a key place to study the Talmud. Jewish scholars had a very important role in the transmission of knowledge by translating from Arabic into Romance languages or from Hebrew and Greek into Arabic. In the second half of the 11th century the situation of Jews deteriorated. In 1066, most of the Jewish population of Granada was killed by a Muslim mob. The arrival of the Almoravids followed by the Almohads weakened their situation even more, particularly after the abolition of the dhimma by the Almohads. The situation of Moses Maimonides [see module on Judaism I, section 3 and Judaism II, section 3] is particularly indicative: his philosophy originated from the Jewish thought of Al-Andalus and he had to flee Spain with his family after refusing to convert to Islam and getting almost killed.
Although conquerors were united by Islam, there were also tensions between the Arabs, who were part of the Muslim elite, and the Berbers, who were numerically superior. The tensions often escalated to revolts and can explain the times when Al-Andalus was divided in taifas, which were often Berber or Arab. In the long term, however, these differences tapered off as the Berbers became Arab.
Despite moments of tension, the convivencia seemed to have allowed fruitful exchanges. Al-Andalus was also one of the most important places of Islamic thought. Abd al-Rahman III (r. 919-961) was a patron of science. Some of the most important philosophers in the Muslim world came from Al-Andalus: Ibn Rush (Averroes) (1126-1198). But it is important to note that his monumental commentary on Aristotle achieved posterity mainly in the Christian world since his work faced the hostile interpretations of the Almohad court that was opposed to rationalism.
COEXISTENCE & CONFLICTS, DIFFERENCE & SIMILARITIES IN RELIGIONS | De tre monoteistiske traditioner i middelalderens Spanien og Sicilien
2. La Convivencia i Al-Andalus
Spanien under muslimsk overherredømme, også kendt som Al-Andalus, var et område præget af mange kontakter mellem de muslimske erobrere, spanske kristne og en jødisk befolkningsgruppe, der havde eksisteret i området siden antikken [se modulerne om jødedom 1, afsnit 2, og jødedom 2, afsnit 7]. Kristne og muslimer havde status af dhimm [se modulet om Islam 1, afsnit 2]. Især umayyad-perioden (756-1031) udgjorde en ”guldalder” af harmonisk sameksistens, hvor muslimske, kristne og jødiske befolkningsgrupper oplevede fremgang og trivsel; denne periode blev kaldt La Convivencia.a.
En kristen og en muslim spiller skak
![[ img load fail ]](spaimages/Section2Source1a.jpg)
The Book of Games (Libro de los juegos), f°60v
Public domain
Billede hentet fra:
http://games.rengeekcentral.com/gifs/F60V.jpg
(30/03/2015)
Skakspillet er et eksempel på den arabisk-muslimske verdens rolle som formidler. Spillet var oprindeligt fra Indien og kom til Persien, inden det spredtes i den arabisk-muslimske verden efter erobringen af det sassanidiske rige. Spillet kom sandsynligvis til Europa via Spanien, og blev øjeblikkeligt en stor succes. Libro de los Juegos (’Bogen om Spil’) blev påbegyndt på bestilling fra Kong Alfonso X af Castillien (1252-1282) og blev færdiggjort i skrivestuen på klostret i Toledo i 1283. Bogen indeholder 100 skakproblemer, hvilket forklarer, hvorfor man kan se et skakbræt ovenfra på billedet. De afbildede spillere afslører stor social og religiøs diversitet mellem de befolkningsgrupper, der på den tid boede i Spanien. Hver gruppe kendetegnes ved sin egen tøjstil.
En jøde og en muslim spiller skak
![[ img load fail ]](spaimages/Section2Source1b.jpg)
The Book of Games (Libro de los juegos), f°63v
Public domain
Billede hentet fra:
http://games.rengeekcentral.com/gifs/F63R.jpg
(30/03/2015)
Skakspillet er et eksempel på den arabisk-muslimske verdens rolle som formidler. Spillet var oprindeligt fra Indien og kom til Persien, inden det spredtes i den arabisk-muslimske verden efter erobringen af det sassanidiske rige. Spillet kom sandsynligvis til Europa via Spanien, og blev øjeblikkeligt en stor succes. Libro de los Juegos (’Bogen om Spil’) blev påbegyndt på bestilling fra Kong Alfonso X af Castillien (1252-1282) og blev færdiggjort i skrivestuen på klostret i Toledo i 1283. Bogen indeholder 100 skakproblemer, hvilket forklarer, hvorfor man kan se et skakbræt ovenfra på billedet. De afbildede spillere afslører stor social og religiøs diversitet mellem de befolkningsgrupper, der på den tid boede i Spanien. Hver gruppe kendetegnes ved sin egen tøjstil.
En kristen og en muslim spiller skak under en teltdug
Skakspillet er et eksempel på den arabisk-muslimske verdens rolle som formidler. Spillet var oprindeligt fra Indien og kom til Persien, inden det spredtes i den arabisk-muslimske verden efter erobringen af det sassanidiske rige. Spillet kom sandsynligvis til Europa via Spanien, og blev øjeblikkeligt en stor succes. Libro de los Juegos (’Bogen om Spil’) blev påbegyndt på bestilling fra Kong Alfonso X af Castillien (1252-1282) og blev færdiggjort i skrivestuen på klostret i Toledo i 1283. Bogen indeholder 100 skakproblemer, hvilket forklarer, hvorfor man kan se et skakbræt ovenfra på billedet. De afbildede spillere afslører stor social og religiøs diversitet mellem de befolkningsgrupper, der på den tid boede i Spanien. Hver gruppe kendetegnes ved sin egen tøjstil.

The Book of Games (Libro de los juegos), f°64r
Public domain
Billede hentet fra:
http://games.rengeekcentral.com/gifs/F64R.jpg
(30/03/2015)
Averroes samtaler med den græske filosof Porfyr
Ibn Rushd (1126-1198) var en af de største videnskabsmænd i Al-Andalus. Han forfattede ikke alene videnskabelige værker (om matematik, astronomi og medicin), men skrev også om islamisk lov. Han bestred embedet som qadi (’dommer’) i Sevilla i 1160 og var en del af Maliki-skolen [se modulet om Islam 1, afsnit 7]. Hans filosofiske værker, særligt hans vigtige ledsagetekster til Aristoteles, fik stor indflydelse i Vesten i det følgende århundrede. Han mente ikke, at filosofi var uforenelig med den islamiske lære. Men i kraft af denne holdning udsatte han sig selv for kritik fra Ashari-skolen, der med støtte fra Almohade-kalifatet afviste først hans tilgang på grund af dens rationalisme og siden hen forviste Ibn Rushd selv i 1197. Hans værker, der blev mistænkt for kætteri, opnåede ingen varig status i den muslimske verden. Ikke desto mindre var de tilgængelige i den kristne verden som følge af jødiske oversættelser af dem, hvori hans navn blev omskrevet som Aben Roys – deraf den latinske form Averroes (også skrevet Averröes og Averroës). På dette billede fremstilles Averroes i samtale (ført på latin) med den græske filosof Porfyr fra den fønikiske by Tyr (234-305). Denne fremstilling understreger hans rolle som en person, der drog forbindelser fra antikken til middelalderen samt mellem arabisk-muslimsk og vestlig viden.

Monfredo de Monte Imperialis, Liber de herbis (1300-tallet)
Wikimedia Commons. Må anvendes i overensstemmelse med GNU Free Documentation License
Billede hentet fra: http://commons.wikimedia.org/wiki/File:AverroesAndPorphyry.JPG
(30/03/2015)
En kantor læser historien om Pesach (den jødiske påske)
Dette billede stammer fra et håndskrift fra 1300-tallet og afslører, hvordan religiøse minoriteter – i særdeleshed den jødiske befolkningsgruppe – drog fordel af religionsfriheden inden for de begrænsninger, der fulgte med dhimma. Denne tolerance tillod en opblomstring af jødisk kultur i Spanien.

Wikimedia Commons. Må anvendes i overensstemmelse med GNU Free
Public domain:
Billede hentet fra:http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Spanishhaggadah.jpg
(30/03/2015)
Moské-katedralen i Cordoba
Moské-katedralen i Cordoba er et eksempel på den måde, hvorpå kristne og muslimske indflydelser kunne blande sig med hinanden. I den visigotiske periode var det en kirke viet til Sankt Vincent. Efter den muslimske erobring blev bygningen delt i to: den ene del blev bygget om til moské, den anden blev afsat til kristen gudsdyrkelse. Efter han slog sig ned i Spanien, besluttede Abd al-Rahman I (regent 756-788) at bygge en moské, der kunne konkurrere med de store moskéer i det abbasidiske rige, og derfor købte han den kristne del af bygningen. Arbejdet blev påbegyndt i 784. Hans efterfølgere udvidede moskéen, der fik sin endelige udformning i 987. Bemærk at moskéens mihrab mærkeligt nok vender mod syd. I 1236 blev Cordoba erobret af Castillien. Moskéens centrale del blev nu konverteret til kirke og dernæst til domkirke. I 1500-tallet byggede kannikkerne en domkirke, som var mere i overensstemmelse med normerne for katolsk kirkearkitektur, og som så ud, som om den var bygget ind i moskéen.

Fotografi af Toni Castillo Quero.
Wikimedia Commons. Må anvendes i overensstemmelse
med GNU Free Documentation License
Tilladelse i kraft af Creative Commons Attribution-Share Alike 2.0 generic
Billede hentet fra:
http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Mezquita_de...
(30/03/2015)