2. La Convivencia i Al-Andalus

Indledning

Spanien under muslimsk overherredømme, også kendt som Al-Andalus, var et område præget af mange kontakter mellem de muslimske erobrere, spanske kristne og en jødisk befolkningsgruppe, der havde eksisteret i området siden antikken [se modulerne om jødedom 1, afsnit 2, og jødedom 2, afsnit 7]. Kristne og muslimer havde status af dhimm [se modulet om Islam 1, afsnit 2]. Især umayyad-perioden (756-1031) udgjorde en ”guldalder” af harmonisk sameksistens, hvor muslimske, kristne og jødiske befolkningsgrupper oplevede fremgang og trivsel; denne periode blev kaldt La Convivencia.a.


Kilde 1a

En kristen og en muslim spiller skak

map

The Book of Games (Libro de los juegos), f°60v
Public domain
Billede hentet fra: http://games.rengeekcentral.com/gifs/F60V.jpg
(30/03/2015)

Skakspillet er et eksempel på den arabisk-muslimske verdens rolle som formidler. Spillet var oprindeligt fra Indien og kom til Persien, inden det spredtes i den arabisk-muslimske verden efter erobringen af det sassanidiske rige. Spillet kom sandsynligvis til Europa via Spanien, og blev øjeblikkeligt en stor succes. Libro de los Juegos (’Bogen om Spil’) blev påbegyndt på bestilling fra Kong Alfonso X af Castillien (1252-1282) og blev færdiggjort i skrivestuen på klostret i Toledo i 1283. Bogen indeholder 100 skakproblemer, hvilket forklarer, hvorfor man kan se et skakbræt ovenfra på billedet. De afbildede spillere afslører stor social og religiøs diversitet mellem de befolkningsgrupper, der på den tid boede i Spanien. Hver gruppe kendetegnes ved sin egen tøjstil.
Kilde 1b

En jøde og en muslim spiller skak

map

The Book of Games (Libro de los juegos), f°63v
Public domain
Billede hentet fra: http://games.rengeekcentral.com/gifs/F63R.jpg
(30/03/2015)

Skakspillet er et eksempel på den arabisk-muslimske verdens rolle som formidler. Spillet var oprindeligt fra Indien og kom til Persien, inden det spredtes i den arabisk-muslimske verden efter erobringen af det sassanidiske rige. Spillet kom sandsynligvis til Europa via Spanien, og blev øjeblikkeligt en stor succes. Libro de los Juegos (’Bogen om Spil’) blev påbegyndt på bestilling fra Kong Alfonso X af Castillien (1252-1282) og blev færdiggjort i skrivestuen på klostret i Toledo i 1283. Bogen indeholder 100 skakproblemer, hvilket forklarer, hvorfor man kan se et skakbræt ovenfra på billedet. De afbildede spillere afslører stor social og religiøs diversitet mellem de befolkningsgrupper, der på den tid boede i Spanien. Hver gruppe kendetegnes ved sin egen tøjstil.
Kilde 1c

En kristen og en muslim spiller skak under en teltdug

Skakspillet er et eksempel på den arabisk-muslimske verdens rolle som formidler. Spillet var oprindeligt fra Indien og kom til Persien, inden det spredtes i den arabisk-muslimske verden efter erobringen af det sassanidiske rige. Spillet kom sandsynligvis til Europa via Spanien, og blev øjeblikkeligt en stor succes. Libro de los Juegos (’Bogen om Spil’) blev påbegyndt på bestilling fra Kong Alfonso X af Castillien (1252-1282) og blev færdiggjort i skrivestuen på klostret i Toledo i 1283. Bogen indeholder 100 skakproblemer, hvilket forklarer, hvorfor man kan se et skakbræt ovenfra på billedet. De afbildede spillere afslører stor social og religiøs diversitet mellem de befolkningsgrupper, der på den tid boede i Spanien. Hver gruppe kendetegnes ved sin egen tøjstil.
map

The Book of Games (Libro de los juegos), f°64r
Public domain
Billede hentet fra: http://games.rengeekcentral.com/gifs/F64R.jpg
(30/03/2015)

Kilde 2

Averroes samtaler med den græske filosof Porfyr

Ibn Rushd (1126-1198) var en af de største videnskabsmænd i Al-Andalus. Han forfattede ikke alene videnskabelige værker (om matematik, astronomi og medicin), men skrev også om islamisk lov. Han bestred embedet som qadi (’dommer’) i Sevilla i 1160 og var en del af Maliki-skolen [se modulet om Islam 1, afsnit 7]. Hans filosofiske værker, særligt hans vigtige ledsagetekster til Aristoteles, fik stor indflydelse i Vesten i det følgende århundrede. Han mente ikke, at filosofi var uforenelig med den islamiske lære. Men i kraft af denne holdning udsatte han sig selv for kritik fra Ashari-skolen, der med støtte fra Almohade-kalifatet afviste først hans tilgang på grund af dens rationalisme og siden hen forviste Ibn Rushd selv i 1197. Hans værker, der blev mistænkt for kætteri, opnåede ingen varig status i den muslimske verden. Ikke desto mindre var de tilgængelige i den kristne verden som følge af jødiske oversættelser af dem, hvori hans navn blev omskrevet som Aben Roys – deraf den latinske form Averroes (også skrevet Averröes og Averroës). På dette billede fremstilles Averroes i samtale (ført på latin) med den græske filosof Porfyr fra den fønikiske by Tyr (234-305). Denne fremstilling understreger hans rolle som en person, der drog forbindelser fra antikken til middelalderen samt mellem arabisk-muslimsk og vestlig viden.
map

Monfredo de Monte Imperialis, Liber de herbis (1300-tallet)
Wikimedia Commons. Må anvendes i overensstemmelse med GNU Free Documentation License
Billede hentet fra: http://commons.wikimedia.org/wiki/File:AverroesAndPorphyry.JPG (30/03/2015)

Kilde 3

En kantor læser historien om Pesach (den jødiske påske)

Dette billede stammer fra et håndskrift fra 1300-tallet og afslører, hvordan religiøse minoriteter – i særdeleshed den jødiske befolkningsgruppe – drog fordel af religionsfriheden inden for de begrænsninger, der fulgte med dhimma. Denne tolerance tillod en opblomstring af jødisk kultur i Spanien.
map

Wikimedia Commons. Må anvendes i overensstemmelse med GNU Free
Public domain:
Billede hentet fra:http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Spanishhaggadah.jpg (30/03/2015)

Kilde 4

Moské-katedralen i Cordoba

Moské-katedralen i Cordoba er et eksempel på den måde, hvorpå kristne og muslimske indflydelser kunne blande sig med hinanden. I den visigotiske periode var det en kirke viet til Sankt Vincent. Efter den muslimske erobring blev bygningen delt i to: den ene del blev bygget om til moské, den anden blev afsat til kristen gudsdyrkelse. Efter han slog sig ned i Spanien, besluttede Abd al-Rahman I (regent 756-788) at bygge en moské, der kunne konkurrere med de store moskéer i det abbasidiske rige, og derfor købte han den kristne del af bygningen. Arbejdet blev påbegyndt i 784. Hans efterfølgere udvidede moskéen, der fik sin endelige udformning i 987. Bemærk at moskéens mihrab mærkeligt nok vender mod syd. I 1236 blev Cordoba erobret af Castillien. Moskéens centrale del blev nu konverteret til kirke og dernæst til domkirke. I 1500-tallet byggede kannikkerne en domkirke, som var mere i overensstemmelse med normerne for katolsk kirkearkitektur, og som så ud, som om den var bygget ind i moskéen.
map

Fotografi af Toni Castillo Quero.
Wikimedia Commons. Må anvendes i overensstemmelse med GNU Free Documentation License
Tilladelse i kraft af Creative Commons Attribution-Share Alike 2.0 generic
Billede hentet fra: http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Mezquita_de...
(30/03/2015)