“The lamp which shines should not be set aside nor put under a bushel, but on a candlestick*; in the same way, the great works of man should not be buried in the stupor of silence but brought to the attention of people now because they open the door of virtue to future generations and bring to the attention of those present, by a worthy commemoration, examples of the Ancients as models of how one should live.
Thus, in order to ensure that a dark silence would not obscure Master Gerard of Cremona, that he would not be deprived of the benefit of his renown which he has earned, to ensure that a brazen theft would not allow anyone else to put their name to the works which he has translated, all the more so as he never accused anyone of this, his companions systematically drew up a list of all the works which he had translated, in the field of dialectics as well as of geometry, of astrology as well as of philosophy, of medicine as well as of the other sciences, by putting this list at the end of this Tegni, which he has just translated, imitating the way in which Galen lists all his works at the end of the same publication […].
Raised from birth, in the bosom of philosophy and having achieved the highest level of knowledge of all aspects available to him by studying the Latin peoples, the love of the Almagest, which he did not find in the Latin language, sent him to Toledo. There he saw a huge number of works in Arabic, covering all disciplines and deplored the absence of works on these subjects. He learned Arabic in order to be able to translate them; relying both on his knowledge of science and on his knowledge of language […], he translated from Arabic in the manner of the wise man who, running through the green meadows, does not pick all the flowers but only the most beautiful, in order to braid them into a coronet. And thus, until the end of his life, he never stopped translating, as clearly and carefully as he could, all the books which he judged to be the finest, in all the major disciplines, in order to make them available to the people of the Latin languages, as if to a beloved heiress.”

*citat fra Matthæusevangeliet 5:15

The Life of Gerard of Cremona. Olivier Guyojeannin, Archives de l’Occident, t. I, Le Moyen Âge, Paris, 1992.

The Life of Gerard of Cremona (’Gerard af Cremonas levnedsbeskrivelse’) er en anonym tekst, der findes i forskellige håndskrifter af Gerards oversættelse af Galens Tegni. Den blev nedskrevet af en eller flere af Gerards disciple, der ønskede at vise, hvor vigtig hans rolle som oversætter var. Gerard af Cremona (1114-1187) var en af de flittigste og vigtigste oversættere i sin samtid. De værker, der citeres i teksten, er særdeles betydningsfulde. Almagest er et monumentalt værk om astronomi af Claudius Ptolemæus (90-168). Dets navn kommer af det arabiske al-majisti, hvilket er en forvanskning af den græske titel på bogen: He megále syntáxis (’Den Store Afhandling’). Tegni, som er en forvanskning af det græske Téchne (’kunst’ eller ’håndværk’), er navnet på en bog af Galen, en læge (129-216) der fik stor indflydelse på både arabisk-muslimsk og europæisk medicin.

”Uanset om man tildeler den islamiske vildfarelse kætteriets foragtelige eller hedendommens berygtede navn, så er det nødvendigt at modsætte sig den, med andre ord at skrive. Men det latinske sprogs folk og især de nulevende, idet de gamle kulturer er gået under, der følger jødernes fortælling, de som beundrede de mangesprogede* apostle, kender ikke andre sprog end det, som tales i det land, hvor de er født. De var således ikke i stand til at gennemskue denne vildfarelses enorme konsekvenser, ej heller standse den. Og derfor antændtes mit hjerte, og en ild brændte i mig i min mediteren. Jeg blev opbragt ved at se, at de latinske folk fremstod uvidende om årsagen til denne fortabelse, og ved at se, hvordan deres fejltagelse fratog dem evnen til at modsætte sig den: fordi ingen svarede, fordi ingen vidste.
Derfor opsøgte jeg specialister i det sprog, arabisk, der tillader denne dødelige gift at inficere mere end halvdelen af verden. Jeg overtalte dem, med bønner og med penge, til at oversætte denne historie samt dette ulykkelige individs doktrin og hans lov, som kaldes Koranen, fra arabisk til latin. Og for at sikre, at oversættelsen skulle være fuldstændig, og at ingen fejl skulle skæmme vor fulde forståelse, inddrog jeg ligeledes en muslim i den kristne stab af oversættere. Her følger navnene på de kristne oversættere: Robert af Ketton, Hermann dalmatineren, Peter af Toledo; muslimen hed Mohammed. Denne stab har, efter ihærdig gennemsøgning af de barbariske folks biblioteker, produceret en stor bog, som de her udgiver for latinske læsere.

*dette er en henvisning til pinse, som er den dag, hvor apostlene modtog tungernes gave og blev i stand til at tale alle verdens sprog.

Jaques Le Goff, Les intellectuals au Moyen Âge, Paris, 1957.

Lex Mahumet pseudoprophete (’Muhammed den falske profets lov’) var den første oversættelse af Koranen i Vesten, hvor den var i omløb indtil 1700-tallet. Det var desuden den første oversættelse af Koranen til et europæisk sprog. Oversættelsen blev bestilt af Petrus Venerabilis, der var abbed i klostret Cluny fra 1122 til 1156. Til opgaven hyrede han Robert af Ketton, en af tidens mest velansete oversættere, selv om han fortrinsvis var kendt for sine videnskabelige oversættelser. Oversættelsen blev påbegyndt i 1142 og blev færdig i 1143. Til trods for at dette gennem lang tid var den eneste tilgængelige oversættelse i Vesten, blev den stærkt kritiseret for kun løseligt at gengive den originale tekst.