3. Det normanniske Sicilien: en hybridkultur?

Indledning

Etableringen af et ”normannisk” kongedømme på Sicilien satte på ingen måde nogen stopper for den høje grad af diversitet, som prægede det sydlige Italien og Sicilien. Det unikke ved dette kongerige ligger i regenternes bevidste valg af at gøre brug af alt, hvad der var nyttigt for dem; derved skabte de en blanding af latinske, græske og arabiske elementer, som var uden fortilfælde. Stillet over for en stor religiøs diversitet (bestående af jøder, latinske kristne, byzantinske kristne og muslimer) valgte magthaverne i det sicilianske kongedømme tolerance, hvilket affødte denne unikke situation.


Kilde 1

Kong Vilhelm II dedikerer domkirken i Monreale til Vor Frue

Mosaikken, som fremstiller indvielsen af domkirken, udviser byzantinsk indflydelse, både med hensyn til teknik (selv mosaikken) og tema (illustrationen af en modelkirke der indvies). Figurerne er fremstillet på typisk byzantinsk manér: Kong Vilhelm II (1166-1189) er klædt som en byzantinsk kejser. Under figuren af Jomfru Maria er der en græsk inskription: M(ete)r Th(e)ou (’Guds Mor’), som ofte findes i byzantinske kirker. Ikke desto mindre findes der under figuren af Kong Vilhelm II også en latinsk inskription: Rex Guillelmus s(e)c(und)us (’Kong Vilhelm II’). Brugen af inskriptioner til at identificere figurer er ligeledes typisk byzantinsk.
map

Mosaik fra domkirken i Monreale
Wikimedia Commons. Må anvendes i overensstemmelse med GNU Free Documentation License
Fotografi af José Luiz
Tilladelse i kraft af Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 International
Billede hentet fra: http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Dedication_mosaic_-_Cathedral_of_Monreale
(30/03/2015)

Kilde 2

Landkort fra Tabula Rogeriana af Muhammad al-Idrisi

Tabula Rogeriana (’Rogers Bog’), hvis arabiske navn er Nuzhak al-mushtaq fikhtiraq al-afaq (’Bogen om Behagelige Rejser udi Fremmede Lande’) er en geografisk afhandling fra 1138. Den sicilianske Kong Roger II (1130-1154) engagerede den arabiske geograf Muhammad al-Idrisi (1099-1161), der gjorde brug ikke alene af egne observationer fra sine rejser, men også andre berejste folks viden – som han undersøgte nærmere, og hvoraf han kun benyttede de oplysninger, han var sikker på – samt andre geografiske værker fra tidligere tider. Færdiggjort i 1154, akkurat før Kong Roger IIs død, var værkets hensigt at beskrive verden, sådan som den på den tid var kendt. Jorden beskrives som en kugle med en omkreds på 37.000 km (den er i virkeligheden 40.000 km). Tabula Rogeriana kendes i dag primært for dets landkort (kortet er konstrueret med nord nederst), der blev betragtet som et af de mest nøjagtige kort ind til portolankortene fra slutningen af 1200-tallet.
map

Collage af billeder fra Bodleian Library, håndskrift Pococke 375 (kopi fra 1480).
Wikimedia Commons. Må anvendes i overensstemmelse med GNU Free Documentation License
Public domain
Billede hentet fra: http://commons.wikimedia.org/wiki/File:TabulaRogeriana.jpg
(30/03/2015)

Kilde 3a

Kong Roger II iført arabisk klædedragt

Denne fremstilling af Kong Roger II stammer fra stalaktithvælvingen (en såkaldt muqarnas) fra Cappella Palatina i Palermo. Kapellet var, som navnet angiver, en del af det kongelige palads, og dets opførelse blev bestilt af Kong Roger II i 1132. Det er inspireret af byzantinsk arkitektur (kirkebygning med hvælving), men dets udsmykning er mere forskelligartet: mosaikkerne, der henter inspiration fra Byzantium, findes side om side med islamiske motiver fra muqarnas-byggerier. Kong Roger II er afbilledet iført arabisk klædedragt, og den overordnede stilart minder mest om portrætter af kalifferne.
map

Loft i Cappella Palatina, Palermo
Wikimedia Commons. Må anvendes i overensstemmelse med GNU Free Documentation License
Public domain
Billede hentet fra: http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Arabischer_Maler_der_Palastkapelle
(30/03/2015)

Kilde 3b

Kong Roger II iført byzantinsk klædedragt

Martorana-kirken, eller mere præcist Santa Maria dell’Ammiraglio (’Sankt Maria af Admiralen’) blev grundlagt af Georg af Antiokia, der var førsteminister for Roger II, og fik titel af admiral i 1143. Kirken blev bygget med henblik på den byzantinske liturgi og med respekt for byzantinsk kirketradition, herunder hvælvingen og den græske, korsformede grundplan. I dag bruges den af den italiensk-albanske græsk-katolske kirke, som er en af de østlige kirkeretninger, der indgår i et fællesskab med paven i Rom og den katolske kirke, men som følger den ortodokse liturgi. Mosaikken viser Roger II, i typisk byzantinsk positur og klædt som en byzantinsk kejser, der modtager kronen af Kristus – et klassisk tema i byzantinske mosaikker. Indskriften er på græsk: Rogerios rex (’Roger konge’) og I(esou)s Ch(ristó)s (’Jesus Kristus’). Rex er et latinsk lån, der bruges om konger, fordi basileús, der oprindeligt betød ’konge’, blev brugt udelukkende om kejseren.
map

Mosaik fra Martorana-kirken, Palermo
Wikimedia Commons. Må anvendes i overensstemmelse med GNU Free Documentation License
Fotografi af Mattias Süßen
Tilladelse i kraft af Creative Commons Attribution-Share Alike 2.5 Generic
Billede hentet fra: http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Martorana_RogerII2008.jpg
(30/03/2015)