Engelsk
Spansk
Dansk
Tysk
Italiensk
Fransk
3. Mad og religionspluralisme
Uanset sekulariseringsprocessen så er vores samfund i dag meget mere multireligiøse, pluralistiske og komplekse end før. Nutidens religiøse pluralisme har affødt debatter omkring forskellige forskningsområder; et af disse repræsenteres af forholdet mellem mad og religion.
Alle kulturelle grupper udvikler deres egne præferencer med hensyn til bestemte former for mad samt tilberedningen af dem. Kulturelle præferencer skabes i samspillet mellem forskellige madvarers tilgængelighed, traditioner og normer, som opstår i det sociale miljø; men regler omkring mad dikteres også af hellige fortællinger (myter) samt tabuer omkring håndteringen af mad. Mad drejer sig derfor ikke kun om fysiologiske, men også om kulturelle behov. Religiøs pluralisme i et givent samfund fordrer således sameksistens mellem forskellige kostmæssige normer, forbud, regler og somme tider også interkulturelle og politiske konflikter.
Alle kulturelle og religiøse grupper fungerer som kulturbærere, og i denne henseende er alle kulturelle og religiøse samfund aktivt engageret i sociale inklusionsprocesser. De betydninger, der er indlejret i kulturelle symboler, såsom mad, kan tjene som repræsentationer og institutionaliseringer af den bredere kulturs værdier og anskuelser. Derfor har religiøse forestillinger ligeså stor indflydelse på madvaner som både socioøkonomiske og sociokulturelle faktorer har med hensyn til fastsættelse af grundlæggende regler og forbud. På grund af dette har forholdet mellem religion og mad altid interesseret antropologer, sociologer og historikere.
Kosher dairy dishes from the 19th century in the Jewish Museum, Berlin.
Mange religiøse samfund har regler for mad og adskiller det, der betragtes som rent og egnet til menneskeføde, fra det, der i religiøst øjemed anses som urent og forbudt. I nogle tilfælde kombineres religiøse regler af denne art med kulturelle præferencer i en sådan grad, at det er svært at skelne mellem religiøs forordning og kulturel vane. I Europa er det fortrinsvis inden for jødedommen og Islam, at religiøse regler for mad er udbredt, og disse to religioners forhold til madvarer er også de mest omdiskuterede i sociale sammenhænge. I jødedommen hedder det religiøse regelsæt for madvarer kashrut, og mad, som ifølge halakha (den jødiske lov) må indtages, kaldes kosher – fra det hebraiske ord kashér, der betyder ’passende’ (i denne kontekst ’passende for menneskelig indtagelse’). Inden for Islam hedder madvarer, der ifølge shariah (den islamiske lov) må indtages, halal (’lovlig’) i modsætning til haram (’ulovlig’). Flere andre religioner har visse regler for madvarer (for eksempel tillader hinduismen ikke, at man spiser okser), men i disse tilfælde har reglerne knap så stor indflydelse på de sociale og politiske niveauer. I flere europæiske lande retter den offentlige kritik sig særligt mod halalmad, især hvad angår serveringen af halalmad på skoler, og kritikken kommer ikke alene fra populistiske partier, men også fra sekulære grupper. Derfor er produktionen og distributionen af halalkødvarer flere steder, for eksempel i Frankrig, et ømtåleligt emne, hvilket til dels – men ikke udelukkende – skyldes de islamofobiske aspekter; forskellige etisk og filosofisk orienterede dyreværnsgrupper blander sig også i debatten. Desuden er det ikke alle halalmærkede produkter, der anerkendes som halal af alle muslimske samfund. Det kan være vanskeligt i detailhandlen at identificere kød fra dyr, som er slagtet i overensstemmelse med religiøse ritualer, men det franske ministerium for fødevarer, landbrug og fiskeri oplyser, at 48% af det totale antal af får og geder slagtet i Frankrig udgøres af rituelt slagtede dyr, mens procentdelen for okser er 11% af det samlede antal og for kalve 13%.
”Kosher dishes P7160076” af Deror avi – eget værk
Oprettet: 17. juli 2007
Tilladelse i kraft af Attribution via Wikimedia Commons.
Billede hentet fra:
https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Kosher_dishes_P7160076.JPG#/media/File:Kosher_dishes_P7160076.JPG
Butiksskilt på fransk og arabisk ved en halalslagterbutik i Paris
Oprettet: 20. marts 2010
CC BY-SA 3.0
Billede hentet fra:
https://fr.wikipedia.org/wiki/.:Halal_shop_sign,_Rue_de_Patay,_Paris_13.jpg
Mange religiøse samfund har regler for mad og adskiller det, der betragtes som rent og egnet til menneskeføde, fra det, der i religiøst øjemed anses som urent og forbudt. I nogle tilfælde kombineres religiøse regler af denne art med kulturelle præferencer i en sådan grad, at det er svært at skelne mellem religiøs forordning og kulturel vane. I Europa er det fortrinsvis inden for jødedommen og Islam, at religiøse regler for mad er udbredt, og disse to religioners forhold til madvarer er også de mest omdiskuterede i sociale sammenhænge. I jødedommen hedder det religiøse regelsæt for madvarer kashrut, og mad, som ifølge halakha (den jødiske lov) må indtages, kaldes kosher – fra det hebraiske ord kashér, der betyder ’passende’ (i denne kontekst ’passende for menneskelig indtagelse’). Inden for Islam hedder madvarer, der ifølge shariah (den islamiske lov) må indtages, halal (’lovlig’) i modsætning til haram (’ulovlig’). Flere andre religioner har visse regler for madvarer (for eksempel tillader hinduismen ikke, at man spiser okser), men i disse tilfælde har reglerne knap så stor indflydelse på de sociale og politiske niveauer. I flere europæiske lande retter den offentlige kritik sig særligt mod halalmad, især hvad angår serveringen af halalmad på skoler, og kritikken kommer ikke alene fra populistiske partier, men også fra sekulære grupper. Derfor er produktionen og distributionen af halalkødvarer flere steder, for eksempel i Frankrig, et ømtåleligt emne, hvilket til dels – men ikke udelukkende – skyldes de islamofobiske aspekter; forskellige etisk og filosofisk orienterede dyreværnsgrupper blander sig også i debatten. Desuden er det ikke alle halalmærkede produkter, der anerkendes som halal af alle muslimske samfund. Det kan være vanskeligt i detailhandlen at identificere kød fra dyr, som er slagtet i overensstemmelse med religiøse ritualer, men det franske ministerium for fødevarer, landbrug og fiskeri oplyser, at 48% af det totale antal af får og geder slagtet i Frankrig udgøres af rituelt slagtede dyr, mens procentdelen for okser er 11% af det samlede antal og for kalve 13%
Hospital bruger kun halaloksekød (Danmark)
Hvidovre Hospital har indført halalkød på menuen for muslimske patienters skyld. Hospitalets beslutning om at servere halalslagtet oksekød for alle patienter bliver mødt med kritik. ”Vi har religionsfrihed i Danmark”, siger Mehmet Ümit Necef, integrationsekspert og lektor ved Syddansk Universitet. ”Denne politik indebærer, at den ene religions forskrifter ikke skal påduttes andre.” Hvidovre Hospitals vicedirektør Torben Mogensen siger, at det er umuligt at have både den ene og den anden slags oksekød, og at hospitalet ikke har modtaget nogen klager fra patienter.
af Ekstra Bladet
The Copenhagen Post
22. juni 2013
http://cphpost.dk/news14/news-news14/hospital-uses-only-halal-beef.html
Mange religiøse samfund har regler for mad og adskiller det, der betragtes som rent og egnet til menneskeføde, fra det, der i religiøst øjemed anses som urent og forbudt. I nogle tilfælde kombineres religiøse regler af denne art med kulturelle præferencer i en sådan grad, at det er svært at skelne mellem religiøs forordning og kulturel vane. I Europa er det fortrinsvis inden for jødedommen og Islam, at religiøse regler for mad er udbredt, og disse to religioners forhold til madvarer er også de mest omdiskuterede i sociale sammenhænge. I jødedommen hedder det religiøse regelsæt for madvarer kashrut, og mad, som ifølge halakha (den jødiske lov) må indtages, kaldes kosher – fra det hebraiske ord kashér, der betyder ’passende’ (i denne kontekst ’passende for menneskelig indtagelse’). Inden for Islam hedder madvarer, der ifølge shariah (den islamiske lov) må indtages, halal (’lovlig’) i modsætning til haram (’ulovlig’). Flere andre religioner har visse regler for madvarer (for eksempel tillader hinduismen ikke, at man spiser okser), men i disse tilfælde har reglerne knap så stor indflydelse på de sociale og politiske niveauer. I flere europæiske lande retter den offentlige kritik sig særligt mod halalmad, især hvad angår serveringen af halalmad på skoler, og kritikken kommer ikke alene fra populistiske partier, men også fra sekulære grupper. Derfor er produktionen og distributionen af halalkødvarer flere steder, for eksempel i Frankrig, et ømtåleligt emne, hvilket til dels – men ikke udelukkende – skyldes de islamofobiske aspekter; forskellige etisk og filosofisk orienterede dyreværnsgrupper blander sig også i debatten. Desuden er det ikke alle halalmærkede produkter, der anerkendes som halal af alle muslimske samfund. Det kan være vanskeligt i detailhandlen at identificere kød fra dyr, som er slagtet i overensstemmelse med religiøse ritualer, men det franske ministerium for fødevarer, landbrug og fiskeri oplyser, at 48% af det totale antal af får og geder slagtet i Frankrig udgøres af rituelt slagtede dyr, mens procentdelen for okser er 11% af det samlede antal og for kalve 13%
