10. Muslimske minoriteter i Vesteuropa

Indledning
Antallet af ”potentielle” muslimer i EU anslås til ca. 16 millioner, heriblandt over 5 millioner i Frankrig og næsten 4 millioner i Tyskland. De første indvandringer og familiesammenføringer redefinerede post-kolonitidens immigration i vidt forskellige nationale kontekster alt afhængig af den status, religion nyder, omstændighederne ved opnåelse af indfødsret eller nationalitet samt den enkelte stats forhold til multikulturalisme. Disse immigranter ankommer fra Dar al-Islam (’Islams Hus’), lande domineret af Islam, og har som oftest levet under autoritære styrer. Ikke desto mindre er referencerammen for migranter, naturaliserede og konverterede muslimer i Europa fastsat af værtslandene, der er yderst sekulariserede vestlige demokratier. Denne situation kan give anledning til spændinger mellem to kulturer og to lovmæssige systemer. Må vi derfor forudse fremkomsten af konflikter med religiøse eller identitetsmæssige dimensioner?
Kilde 1

Europas muslimer

Her skelnes mellem to grupper: en i Vesteuropa og en på Balkan. Balkan indbefatter de sydøsteuropæiske områder op til Donau-floden, hvor Islam udgør et mindretal. Islam på Balkan er en arv efter den osmanniske erobring i 1300-tallet samt den femhundredår lange dominans ledsaget af en progressiv islamisering af befolkningerne. Muslimer i det vestlige Balkan taler slaviske sprog eller albansk, mens dem i den østlige del er tyrkisktalende.

Kilde 2

Værtslandets civilret og islamisk lovgivning:

Of course, is it logical that foreigners living in a country should be governed by its laws and struggle to adapt to its mores. This is the condition on which they can blend into the local population. However the process is more complicated with Muslim immigrants. Their family institutions are very specific and closely linked to religion: they are a very strong element of social and cultural identity, and impose a certain way of life that is hard to change quickly. Thus is it not certain that the application of secular laws to their family relationships is always conducive to their development.

Sélim Jahel, ”La lente acculturation du droit maghrébin de la familie dans l’espace juridique français”, Revue internationale de droit comparé, 1994, red. SLC, s. 33-57. Oversat af Renaud Rochette.

Europæiske landes lovgivning og islamisk lovgivning er nogle gange modstridende med hensyn til det sensitive emne, som er fremmede muslimers og deres børns – hvoraf de fleste er født i værtslandet – personlige status. Visse jurapraktiserende og advokater, såsom Selim Jahel, der er universitetsansat forsker af libanesisk herkomst og ekspert på lovgivning i arabiske lande, undersøger mulighederne for at lempe værtslandendes civilret med henblik på at tage hensyn til islamisk lovgivning omkring familierelationer for at fremme integrationen af muslimer, der har bosat sig i Europa. Halal betyder ’retmæssig’, noget som er tilladt og i overensstemmelse med islamiske normer. Betegnelsens semantiske felt er blevet kraftigt udvidet i takt med, at yngre generationer har påberåbt sig en ”halal identitet” og taget halal til sig i form af kostvaner, tøjstil og kærlighed – alt sammen baseret på princippet om en tvedelt modsætning mellem det tilladte og det forbudte.

Kilde 3

Halal-ægteskab

Civil marriage, which is held in the town hall, is the opportunity to multiply the references to the majority culture. The rites are practiced secularized and shared by young couples and their families, regardless of religion: bride in a white dress, exchange of rings, rally on the steps, throwing of rice or flower petals, motorcade, parade downtown noise of horns and you-you, gathering in a nice setting for a photo shoot […].
The wedding party illustrates the hybridization of practices. The bride’s dress is the most typical example: the white dress is replaced by more traditional dresses showing the region of origin of the woman or that of her husband. The "henna ceremony" can be celebrated on this occasion: it shows the desire to perpetuate a practice inherited from the country of origin; bride and groom put on the traditional garb. The party room may be mixed or not. Some families still practice the separation of male and female sphere, at least for part of the party.
The halal marriage is the conjugal form involving the descendants of North African immigrants born and raised in France. As a marker of identity, it highlights some principles, namely endogamy and virginity until marriage for women, while innovative compared to traditional marriage, under the effects of socialization in French society. In particular, the role assigned to the feeling of love and marital bliss as a prerequisite to marriage, clear that these young couples are fully appropriate to the central dominant standard marriage practices of contemporary French society.

Beate Coolet og Emmanuelle Santelli, ”Le mariage ’halâl’. Réinterprétation des rites du mariage musulman dans le contexte post-migratoire français”, Recherches familiales, 2012/1,2, nr. 9, Union Nationale des Associations familiales, Paris, s. 83-92. Oversat af Renaud Rochette.

Et muslimsk ægteskab er ikke et religiøst ritual, der er sammenligneligt med det ægteskabelige sakramente i den katolske kirke. Beskrivelsen ’halal-ægteskab’ er en sproglig nydannelse. Udtrykket bruges almindeligvist af unge med muslimsk baggrund. Det henviser til en blanding af østlige og vestlige ritualer. Det nye begreb ”halal-ægteskab” er meget populært blandt anden- og tredjegenerations indvandrere og har skabt et stort marked, herunder ’varemesser for østlige ægteskaber’ samt specialbutikker og –services.