10. Islam i nutiden

Indledning
I 2010 blev den muslimske befolkning – hermed menes der personer, hvis kulturelle og historiske identitet er muslimsk – anslået til at udgøre 23% af verdens befolkning, et tal udarbejdet af Pew Research Center efter undersøgelse af nationale optællinger udført i over 150 lande. Islam er i øjeblikket den næststørste religion i verden. Den demografiske dynamik i de muslimske lande såvel som vigtige migrantstrømninger siden 1950erne har skabt rumlige ændringer i form af et nyt muslimsk område – ”diasporaen”. Migranter fra den arabisk-muslimske region, hovedsageligt fra Maghreb, har fået selskab af migranter fra Tyrkiet, Afrika syd for Sahara, og fra Sydøstasien. Denne tendens omtales somme tider som ”transplanteret Islam”. Disse migranter og deres familier er kommet til at udgøre store religiøse mindretal i Europa. Migrationerne har taget fart i forbindelse med borgerkrige, politisk ustabilitet og dekolonisering. Indere, pakistanere og bangladeshere har fortrinsvis slået sig ned i Storbritannien, mens nordafrikanere og vestafrikanere har bosat sig i fransktalende lande. I den muslimske verden har befolkningstilvæksten, den økonomiske udvikling i visse lande – De Forenende Arabiske Emirater, Indonesien, Malaysia o.a. – samt fremkomsten af en middelklasse skabt et bestemt marked inden for adskillige økonomiske sektorer (turisme, hotelbranchen, restauratørbranchen o.a.).
Kilde 1a

De vigtigste religiøse gruppers størrelse, 2010

Pew Research Center’s Forum on Religion and Public Life.
Public domain Image under URL: http://www.pewforum.org/...global-religious-landscape-exec/
(05/01/2015)

Disse demografiske data – kort og diagram – giver kun et groft billede af de muslimske samfunds distribution verden over og må tages med forbehold. Størsteparten af tallene stammer fra statslige statistikker, som har benyttet forskellige kriterier og usikre statistiske metoder. Derudover er det i Frankrig og visse andre lande forbudt at indsamle oplysninger om religiøse tilhørsforhold, hvilket betyder, at statistikker om nogle emner ikke kan være nøjagtige.

Kilde 1b

Muslimers spredning i forskellige områder, 2010

Pew Research Center’s Forum on Religion and Public Life. Public domain Image under URL: http://www.pewforum.org/2012/12/18/global-religious-landscape-muslim/
(05/01/2015)

Kilde 2

Den schweiziske afstemning eller frygt for Islam

The “no” to the construction of minarets in Switzerland, that has largely prevailed during the referendum held on 29 November [2009], has put the country in shock while it has brought consternation and anger both in Europe and in the Muslim world. Neither xenophobia nor the rise of the extreme right can explain such a result (the 57% of “anti-minaret” voters were far beyond the traditional clientele of the extreme right - that initiated the referendum). It is also difficult to understand the current tensions brought up by the French government on national identity and the endless controversies over the burqa. Beyond its international dimension, with the recurring theme of "Islamic Terrorism" and the new theme of "Green Threat" replacing the "Communist Threat", the debate is about the place of Islamic religion in Europe – a debate that is less and less linked to the subject of immigration. This debate is founded on the irrational fear of a conquering Islam based on activism, on increasing faith, and on demographics.

Samir Amghar og Patrick Haenni, ”Le mythe renaissant de l’Islam conquérant”, Le Monde diplomatique, januar 2010. Oversat af Marie Lebert.

Den muslimske befolkningsgruppe i Schweiz er syvdoblet i løbet af fyrre år. Denne befolkningstilvækst samt kravet om nye moskéer udløste en reaktion fra de mest konservative politiske kredse. Deres initiativ i 2007 stillede krav om, at et forbud mod at bygge moskéer skulle inkluderes i landets grundlov.
I løbet af valgkampagnen, der gik forud for afstemningen, blev forbuddet fremsat som et krav, der udsprang af frygten for muslimernes påståede ønske om politisk og religiøs magt. Minaretmodstanderne henviste også til Koranen for at klargøre, at minareter – som en form for arkitektur – ikke var påbudt i den hellige tekst, og at muslimer derfor kunne dyrke deres religion i bygninger, der ingen minareter havde.

Kilde 3a

Det ”muslimskvenlige” Japan

The “Muslim friendly” in Japan: https://www.youtube.com/watch?v=kITdBV6TjNI

Denne video, offentliggjort af Agence France-Presse (AFP) i juli 2014, viser:
- Hvilken umage restauranter gør sig for at trække muslimske gæster til Japan og for at tilpasse japansk mad til muslimske, kulinariske begrænsninger.
- Et seminar afholdt på et hotel i Tokyo med særlig interesse for turistbranchen og professionelle inden for kokkefaget.
- Udsigt mod Tokyos største moské, der viser tilstedeværelsen af et muslimsk samfund i Japan. Tokyo Camii, som byens store moské kaldes, blev bygget i 1938 for og af de tartarer, der under Stalin flygtede fra Rusland (se Islam 2, side 8).

Kilde 3b

Japan og muslimske turister:

In early June [2014], a surprising congress was held at a Tokyo hotel: facing a Japanese audience taking many notes, Malaysian business men and Japanese specialists of the “Islamic thing” made presentations that lasted the whole day on the question "what is halal?".
Japan only has a small Muslim community - less than 100,000 people on 126 million Japanese - so the country is not a big market. But Japan decided to become “Muslim friendly" in order to attract tourists from Southeast Asia, in particular from Indonesia and from Malaysia. The country wants to attract these moneyed tourists to Japan instead of relying too much upon Chinese tourism that is always sensitive to Sino-Japanese political tensions.
Moreover, after hitting the mark of 10 million tourists in 2013, the country is now targeting the mark of 20 million tourists in 2020 ... when it will host the Olympic Games.
More and more restaurants have begun to adapt the Japanese "washoku"* - recently honoured by UNESCO - to their Muslim guests, while airports and hotels offer more and more prayer rooms. Some hotels even provide a prayer rug and point to the direction of Mecca in their rooms. Nineteen universities serve “halāl” food in their cafeterias in order to attract Muslim students.
Another sign: for the first time, in June [2014], a Japanese bank, the Bank of Tokyo Mitsubishi, launched an Islamic finance project in Malaysia by issuing "sukuk"* bonds, consistent with the Quran, for half a billion dollars. [...]
In 2013, twenty Japanese regions organised seminars to train hoteliers and restaurateurs. The Osaka Chamber of Commerce distributed 5,000 brochures giving explanations on prohibited food (pork, alcohol) and other topics.
Some travel agencies, such as Miyako International Tourist, have even organised "Muslim-friendly stays". In July 2013, Tokyo removed its entry visa requirements for tourists coming from Malaysia and Thailand. The entry visa requirements for tourists from Indonesia, the most populous Muslim country in the world, are expected to be removed soon.
Obviously it works: from 2012 to 2013, there was an increase of 37% for Indonesians visiting Japan and 21% for Malaysians visiting the country, according to the Tourism Office in Japan.

*Washoku: Japanese specialty based on rice, fish and noodles.
*Sukuk: Arabic plural name used in Islamic finance to certify that a currency is consistent with religion.

Agence France-Presse (AFP), Tokyo 09/07/2014. Oversat af Marie Lebert.

Disse oplysninger fra AFP blev gengivet og kommenteret vidt og bredt i den franske presse og på de sociale medier. Turistbranchen foretrækker beskrivelsen ”muslimskvenlig” frem for ”halalturisme”, et marketingskoncept der sigter mod den muslimske kundekreds og dens voksende købekraft siden begyndelsen af 2000-tallet. Muslimskvenlig turisme inkluderer en række servicetilbud (særlige turistservicer, catering, adskilte svømmebassiner o.a.), som respekterer islamiske etiske standarder og normer. I Japan udgør malaysiere den største gruppe af turister, og antallet af dem overstiger antallet af turister fra De Forenede Arabiske Emirater og fra Indonesien. Alle disse turister repræsenterer et kæmpestort marked, som Japan er interesseret i at få del i. Japans muslimske samfund er lille: de fleste er udenlandske studerende og fremmedarbejdere, og kun 10% er regulære japanske muslimer. I sin jagt på muslimske turister vender Japan sig desuden mod nye kundekredse, især turister fra Kina, Sydkorea og Taiwan. Halalmarkedet er dog ikke begrænset til turister. Det har også fanget japanske madproducenters interesse. Siden 2010 har JHA (Japan Halal Association) certificeret en række produkter tiltænkt det udenlandske marked, såsom halalris, soyasauce og washoku (en specialitet bestående af ris, fisk og nudler).